Døden var Andy Warhols evige følgesvend

Flot udstilling på Heart - kunstmuseet i Herning - viser en anden Andy Warhol, end den glatte og overfladiske kunstner, vi er vant til at se.

Billedet af Marilyn Monroe er et af Andy Warhols mest kendte og er også med på udstillingen på Heart. Marilyn kan se nok så glamourøs ud, men billedet er lavet efter hendes død. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At huske, at vi skal dø, er et klassisk tema i kunsten. Netop nu viser Gl. Holtegaard en fin udstilling om blandt andet memento-mori-begrebet med eksempler fra både barokken og i dag. Og at temaet har optaget kunstnere i også nyere tid, er et hovedanliggende i Warhol-udstillingen på Heart – kunstmuseet i Herning.

Sædvanligvis er det den glatte og overfladiske Warhol, vi møder på museer rundt om i verden. De ikoniske billeder af dåsesupper og kendte mennesker. Malet eller trykt med distance og uden det personlige penselarbejde der kendetegnede ikke mindst de omtrent samtidige abstrakte ekspressionister.

Med sin selviscenesættelse som et mennesker, der ikke mente noget om noget som helst og egentlig lige så godt kunne være en maskine, bar Andy Warhol (1928-87) ved til opfattelsen af ham som cool og distanceret.

Udstillingen rummer et demonstrativt godt eksempel i form af et klip fra en film af Jørgen Leth, hvor Andy Warhol pertentligt spiser en hamburger og pænt pakker emballagen sammen.

Dystre billeder om døden

Optakten anslår tonen meget præcist med nogle af Warhols dystre billeder om døden. Den selvvalgte. Den i en elektrisk stol. Den i en forulykket bil. Marilyn Monroe kan stråle nok så glamourøst fra museumsvæggene, men billedet er blevet til efter hendes død. Og en tilsvarende fiksering på døden – i dette tilfælde John F. Kennedys – er der i portrætterne af den efterladte hustru.

Gennem værket dukker klassiske memento mori-symboler (husk, du skal dø) op som kraniet svævende over et selvportræt, ligesom skyggerne, der blandt andet kunne antyde livets flygtige karakter. Warhol er allerede ved at glide væk, som det hedder i John Cales og Lou Reeds mindeplade over ham.

Warhol var stærkt optaget af sit helbred – nærmest som vi er i dag – og svingede tilsyneladende mellem troen på helsekost og troen på helende krystaller. Uden af den grund at miste sin barnetro. Hvilket er endnu et konflikttema i udstillingen: katolik på det tidspunkt i USA. Og så homoseksuel. Derfor måtte Warhol selvfølgelig også forholde sig til kristendommen som motiv; blandt andet ved at parafrasere Leonardo da Vincis billede af den sidste nadver.

Hvor kom det fra? Hvordan blev Warhol til Warhol?

Fra reklameverdenens forførende æstetik og fra Duchamp og forestillingen om kunsten som idé. Det var Marcel Duchamp, der tidligt i det 20. århundrede brat ændrede billedkunsten ved at opfinde ready made’en. En industrielt fremstillet genstand, der blev defineret som et kunstværk af kunstneren.

Andy Warhol indskrev sig i den tradition som en af de mest væsentlige skikkelser efter Duchamp. Andre blev inspireret af traditionen og herunder den unge amerikanske billedkunstner, Alex Da Corte, der er en hastigt voksende stjerne på den konceptuelle kunst- himmel.

Efter den begavet sammensatte, skarpt kuraterede Warhol-udstilling med dens dybe, eksistentielt vedkommende tematik, kan Da Cortes udstilling umiddelbart virke som sofistisk og sofistikeret artisteri. Men det smukke og relevante er, at Alex Da Corte lægger endnu et lag af fortolkning ind over Warhols værk med sin unikke installation skabt til Heart.

Hvad: Andy Warhol + Alex da Corte. Hvor: Heart – Herning Museum of Contemporary Art. Hvornår: Tirsdag-søndag kl. 10-17. Til 8. januar