Det Kongelige Bibliotek bidrager til de mange arrangementer, forelæsninger og debatter om Første Verdenskrig med udstillingen »Ned med våbnene«.
Udstillingen vises i Diamantens fine udstillingslokaler i kælderen, og alle tekniske finesser er anvendt for at gøre denne fortælling om krigsmodstanden under Første Verdenskrig attraktiv.
For hver ende af lokalet er gamle filmoptagelser og fotografier blæst op i kæmpestørrelse, og ved hver montre er der placeret computerskærme, som på forbilledlig vis viser dokumenter og fotografier og gengiver lydoptagelser fra de personer, som er udvalgt til at fortælle om den danske krigsmodstand og neutralisme.
Syv kendte og mindre kendte personer illustrerer forskellige holdninger til krigen, men alle var modstandere af krigsdeltagelse og i deres grundholdning antimilitaristiske: Den radikale forsvarsminister P. Munch, hvis neutralistiske småstatsideologi smittede af på senere radikale politikere. Forfatteren og debattøren Georg Brandes, hvis grundlæggende antimilitaristiske holdninger blev symptomatisk for hans senere tilhængere.
Voldsretorik og kulørt aktivisme
Den revolutionære Marie Nielsen, der gerne brugte voldsretorik for at fremme revolutionen, men ellers var fredstilhænger. Fredsforkæmperen Eline Hansen, der var involveret i kvindebevægelsen og var initiativtager til landets første fredsbevægelse.
Syndikalisten Andreas Fritzner, der var tidens mest kulørte aktivist og håbede, at den russiske revolution ville brede sig. Blandt de ukendte er soldaten i den tyske hær Christian Campradt, der blot ønskede at slippe for krigen. Han var frisør af uddannelse og håbede på at blive såret og hjemsendt – det lykkedes. Biblioteket har indlånt hans spændende scrapbøger fra krigen.
En anden ukendt er samaritaneren og krigsfangehjælperen Ingeborg Stemann, der kom ud af fint borgerligt miljø og ofrede sig for at hjælpe syge krigsfanger, der var sendt til Danmark for at styrke neutralitetspolitikken.
Det Kongelige Bibliotek har indlånt dokumenter og fotografier fra en række arkiver og har i Ingeborg Stemanns tilfælde hendes eget omfattende arkiv at fremvise.
Som sagt fungerer udstillingen strålende med unikke fotografier, dokumenter og genstande og de syv personer fortæller en ikke ukendt historie om krigsmodstanden i Danmark. Men denne historie er fortalt før, og man savner den udfordrende og ukendte historie, der fortæller om de mennesker, der havde andeledes holdninger.
P. Munchs neutralitetspolitik er hovedhistorien i de fleste fremstillinger om tiden, men det ville være nok så spændende at få fortalt om de politikere, der nok ville holde Danmark ude af krigen, men som så helt anderledes og positivt på militær oprustning.
Georg Brandes’ holdninger har vi fået ind med modermælken i samtlige historiebøger her i landet. Litteraturforskeren Jon Gissel har netop udgivet bogen »Konservatisme og Kulturkamp« (2014), hvor han viser, at en lang række af Brandes samtidige og politiske modstandere var strålende begavelser, men at de blev skrevet ud af historien, fordi Brandes og hans tilhængere satte sig tungt på historieskrivningen.
Hvor ville det have været forløsende på denne udstilling at få deres historie og synspunkter. Marie Nielsen er også en hyppig genganger fra historiebøger, og man kan såmænd også finde mange referencer til kvinde- og fredsforkæmpere som Eline Nielsen og syndikalisten Andreas Fritzner. Hvorfor må vi ikke høre andre stemmer, der ikke nødvendigvis passer ind i en kulturradikal fortælling?
På kulturradikal hjemmebane
Svaret fra tilrettelæggerne vil være, at emnet jo nu engang er antimilitarismen, og det er jo der, problemet ligger, for så er den kulturradikale bane allerede kridtet op. Man burde have været mere ambitiøs og have foldet udstillingen ud om de mennesker, hvis synspunkter vi normalt ikke hører, og som havde ganske andre holdninger end de socialistiske og kulturradikale, der nu dominerer udstillingen.
Nu nøjes man med at repetere velkendte synspunkter. De syv fremdragne personer er alle spændende, og udstillingen viser, at de ikke var entydige i deres politiske holdninger, men det er dog et snævert felt af den danske offentlige mening, som biblioteket præsenterer.
Som om man har besluttet at bekende politisk kulør, så ledsages udstillingen over højtalerne af en salvelsesfuld enetale af Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard, om brug og misbrug af historien til egne politiske formål. Det sidste er han nok den rigtige til at tale med om, men det pynter ikke på bibliotekets fortælling at lade netop Politikens øverste journalistiske chef kommentere bibliotekets kulturradikale udstilling.
Hvad: »Ned med våbnene – syv danskeres kamp for fred under Første Verdenskrig«.
Hvor: Det Kongelige Bibliotek.
Hvornår: Mandag-lørdag 10.-19. Til 31. januar 2015.
