Det ligner Aarhus Rådhus.
Ikke udefra. Men indeni. Det er i hvert fald den første association, der melder sig, når man er kommet ind i den nye FN-bygning i Københavns nordhavn.
I det meget store foyerrum, der fungerer som fordelingscentral mellem kontorerne og organisationens andre funktioner, minder gangarealerne med deres gelændere på de respektive etager om det indre af Arne Jacobsens og Erik Møllers vellykkede modernistiske rådhus i Aarhus.
Det gør ikke FN-Bygningen i København ringere, for der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken hver gang, og 3xN, tegnestuen der har vundet konkurrencen om FN-Byen, har valgt en løsning, der både er funktionel og æstetisk vellykket. Skabt det store midterrum, sørget for at det fremtræder lyst, og at det er via trappen, man kan gå mellem organisationens forskellige afdelinger samt faciliteter som kantine og konferencerum.
Fra glastaget kommer lyset ned i rummet, der er forsynet med en stor skulpturelt udformet trappe. Trinnene er lyse, men siderne er holdt i den nuance af sort, der ligner farven på et flygel. Formene minder hist og her i glimt om værker af den afdøde billedhugger Bent Sørensen – og lyset skaber bestandigt skiftende reflekser i overfladen. Det store midterrum med højt til loftet og en central trappe er en genganger i mange nyere erhvervsbyggerier. Her er det meget vellykket udført.
Stor energibesparelse
Med FN-byen, der altså blot udgøres af et enkelt hus, har verdensorganisationen ønsket at samle en række af sine danske og europæiske filialer ét sted. Det drejer sig for eksempel om UNICEF, WHO og verdensfødevareprogrammet WFP. Indbyrdes uafhængige afdelinger med et vist samarbejde.
Derfor var tegnestuens vinderforslag en stjerneformet bygning med det store atrium i midten. Bygningen, hvoraf en del endnu er under indretning, skal ligge på en ø. Der er nu vand til tre sider, og når sidste etape er helt færdig, udgraves den sidste strækning.
Sikkerhedsniveauet er meget højt, men det er næppe alene grunden til placeringen på en ø med en tilkørselsvej gennem en sikkerhedskontrol.
At være omgivet af vand er en af FN-byens mange herlighedsværdier. Man kan sidde langs vandet i pauser og under uformelle møder, ligesom der er en terrasse i forbindelse med kantinen. Og overalt er der en generøs udsigt over vand og land.
Noget henligger endnu som byggepladser, men det er her, en af Københavns nye bydele over de nærmeste år vil vokse frem som en grøn by gennemskåret af kanaler og tæt ved det blå hav. Her er ikke mange parkeringspladser.
Der vil blive etableret en række, når byggeriet er helt færdigindrettet, men det er tanken at fremme andre former for trafik end privatbilismen i den nye bydel. Eller i hvert fald søge en intelligent kombination af at gå, cykle, tage tog og køre i bil. Der er på den ene side ingen grund til at tage bilen, hvis man skal til bageren henne om hjørnet, og undertiden er offentlig transport trods alt en nærliggende løsning til og fra arbejde.
Men de fleste mennesker er alligevel så glade for de muligheder, bilen tilbyder, at de betaler mindre formuer for at få lov til at køre i den. Og parkere den. Desuden skal varer også bringes ud, håndværkere skal have deres materialer og værktøj med sig, børnefamilier transportere deres prinser og prinsesser og alt det, de små skal bruge i hverdagen. Det er ikke så enkelt blot at forbyde bilismen.
Men undertiden er der alternativer: Nordhavn Station, der står over for en gennemgående opgradering, ligger 600 meter fra FN-byen, og der anlægges på et tidspunkt ikke færre end to metrostationer i området, der efter planen også skal ses som en forlængelse af Østerbro med den forholdsvis lave skala suppleret af enkelte højhuse primært placeret hele ude ved havet.
I FN-byen vil der på et tidspunkt arbejde omkring 1.800 mennesker. Når Nordhavn er udbygget med eget postnummer – 2150 – og det hele, skal her bo 40.000 og etableres lige så mange arbejdspladser.
Inden vi helt forlader miljøet og klimaet, skal det nævnes, at der er gjort store anstrengelser for at spare på ressourcerne på en intelligent måde. Toiletterne skylles med opsamlet regnvand, bygningen afkøles af havvand, der er solceller på taget, og så indgår husets mange, transparente skodder ikke blot som et æstetisk element. De er også med til at holde på varmen. FN-byen anvender kun 45 procent af den energi, et mere konventionelt byggeri ville bruge.
Dekorative virkemidler
Ikke langt fra FN-byen ligger en af 3xNs andre vellykkede bygninger, FIH-bank fra 2002. Det er et af de tidligere eksempler på, hvordan tegnestuen inddrog bevægelige skodder som et arkitektonisk og funktionelt element i byggeriet. Ved FIH giver det sig udslag i en foranderlig facade, der undertiden minder om et maleri af Mondrian eller en af de andre geometrisk funderede, nonfigurative malere fra sidste århundrede. Denne optagethed af mønstret som dekorativt virkemiddel førte senere til nogle af tegnestuens vildere bygninger som for eksempel Bella Sky på Amager.
FN-bygningen i Nordhavn er langt mere afdæmpet og et meget mere klassisk modernistisk byggeri i den skandinaviske arkitekturtradition. Materialerne og fladerne er enkle. Store dele af bygningen er holdt i hvidt med lyse trægulve, og som et både dekorativt element og som for at understrege den skibsmetafor, der ligger i husets form er der partier i bunden beklædt med corténstål, der har den charmerende egenskab, at det ruster i overfladen (og kun i dén) og giver et meget smukt udtryk.
Det er næppe tilfældigt, det med at FN-byen ligner rådhuset i Aarhus. 3xN har skabt en mere klassisk bygning, end vi er vant til fra tegnestuen. Den ligger meget i forlængelse af nogle af idealerne i moderne dansk erhvervsbyggeri – lige fra den fælles kantine til de enkle materialer, de skjulte funktioner, den selvforklarende infrastruktur og de rene og enkle, men ikke skarpe og strenge linjer. Husets placering yderst på Marmormolen er i sig selv en gave, men 3xN har formået også at udnytte placeringen til at skabe et værdigt og moderne kontorhus til en international organisation.
Som nyligt afdøde Henning Larsen engang forklarede, så er der først rigtigt noget ved arkitektur, når det bruges af mennesker. Måske er huset afdæmpet, fordi det skal rumme ansatte fra mange forskellige kulturer. Men det er meget dansk i sin udformning, og ganske sigende er noget af det første, der møder den besøgende, et af Hans Voigt Steffensens lyse danske sommerlandskaber.
Hvad: FN-byen, Nordhavn, København.
Hvem: 3xN Arkitekter.
