De fleste kender Dennis Hopper, der døde i 2010, som skuespiller og instruktør af ikke mindst generationsportrættet »Easy Rider«.
Men han var også både kunstmaler og fotograf. Udstillingen »Dennis Hopper – som fotograf« på Det Nationalhistoriske Museum på Fredensborg Slot viser over 200 af Hoppers fotografier fra 60ernes USA, der afspejler, hvordan Dennis Hopper oplevede sin samtid – fuld af frihed og oprør, men også leg og sensualitet.
Takket være sin stjernestatus havde Dennis Hopper adgang til et hav af berømtheder, der gerne stillede sig i skudlinjen for hans kamera: Jane Fonda i bikini med bue og pil. Paul Newman i eftertænksom positur bag et trådhegn, Andy Warhol gemt bag en lilje.
Men Dennis Potter var også interesseret i den helt almindelige amerikaner, som han traf undervejs på sine rejser rundt i landet: På gaden, på den lokale diner eller på stranden, ligesom han også arbejdede mere dokumentarisk – blandt andet fotograferede han Martin Luther Kings borgerrettighedsmarch fra Selma til Montgomery i 1965.
Oprindeligt var det dog maleriet, der havde Dennis Hoppers interesse. Som stor dreng modtog han undervisning på Nelson-Atkins Museum i Kansas City, og drømte om, at det skulle blive hans levevej.
Samme sted blev der imidlertid afholdt dramaundervisning, og mens Hopper tegnede skuespillerne, voksede hans fascination af deres kunst.
Dennis Hopper filmdebuterede i 1955 i »Rebel Without a Cause« overfor James Dean, som han spillede overfor igen i »Giganten«, der fik premiere året efter. De to fik et kort, men intenst venskab, indtil Deans død i efteråret 1955.
Det var James Dean, der opfordrede Dennis Hopper til at begynde at fotografere med ordene: »Jeg ved, at du en dag bliver instruktør, så lær at fotografere og lad være med at beskære billederne.«
Dennis Hopper tog ham på ordet og brugte kameraet, et Nikon han fik af sin første kone Brooke Hayward, til at skærpe sit blik – både mentalt og visuelt – og allerede i 1961 vandt han førstepris i en international fotokonkurrence i Australien, hvor han deltog med fem abstrakte fotos under titlen »Pieces«.
Fotografiet kom til at fylde mere og mere i Dennis Hoppers liv, efter at han i 1958 blev uvenner med instruktøren Henry Hathaway, og efterfølgende i en længere periode havde svært ved at finde arbejde i Hollywood, hvor han – angiveligt ikke helt fejlagtigt – havde fået ry for at være besværlig.
Til gengæld tog kunstverdenen imod ham med åbne arme, og flere af hans billeder var på forsiden af blade som Artforum, ligesom Dennis Hopper blev nære venner med Andy Warhol, efter at være blevet introduceret til ham i 1963,og siden også med blandt andre Marcel Duchamps. Netop de to venskaber gjorde Dennis Hopper interesseret i at fotografere og lave installationer med objekter fra virkeligheden og han begyndte at arbejde med det præproducerede i sin såkaldte assemblages. Sideløbende arbejdede han som portrætfotograf for en række magasiner, blandt andre Vogue.
I 1967 lagde Dennis Hopper imidlertid fotografiet på hylden, for at hellige sig filmkarrieren. Han deltog dog stadig med værker fra 60erne i en lang række udstillinger. Blandt andet tre centrale soloudstillinger i 80erne, i henholdsvis Birmingham, New York og Los Angeles, der introducerede hans fotokunst for et nyt publikum.
I 1990 blev den første Dennis Hopper Festival, med filmretrospektiv og fotoudstilling, afholdt i Tokyo, og i den anledning købte Dennis Hopper et nyt Nikon-kamera og begyndte at fotografere igen, hvilket han gjorde frem til sin død i 2010. Hans værk er, foruden de mange udstillinger verden over, foreviget i en række fotobøger.
»Dennis Hopper – som fotograf« er første samlede udstilling af Dennis Hoppers værker i Danmark. Udstillingen vises på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød fra 3. februar. til 14. maj.
