Den (u)lykkelige arabiske arkitektur

Med sin nye udstilling, »Det arabiske nu«, inviterer Louisiana generøst til et møde med en fremmedartet arkitekturtradition fra en – for de fleste besøgende – fremmedartet del af verden.

Det arabiske nu -  Arkitektur, kultur og identitet.Udstillingen af den fremmedartede arkitekturtradition blev fremvist 31.1.2014 - 4.5.2014. Vores anmelder Torben Weirup skrev i sin anmeldelse af udstillingen, at den viste eksempler på, »hvordan den i vores øjne absurde adskillelse af kønnene giver sig udtryk i indretningen af husene. Udstillingen giver også et godt indblik i, hvad varmen og ørkenen betyder for arkitekturen. Hvor det på vore breddegrader drejer sig om at trække dagslyset ind i husene, gør noget modsvarende sig gældende på steder, hvor det er så varmt, og solen skinner så skarpt.«På billedet ses »Central Market (Aldar Center) i Abu Dhabi tegnet af Foster + Partners«. Centeret er inspireret af en traditionel arabisk souk.Læs resten af anmeldelsen »Den (u)lykkelige arabiske arkitektur« Fold sammen
Læs mere
Foto: Nigel Young
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Arabien udgøres af 24 lande, der først og fremmest har sproget til fælles.

Ser man på de lande via medierne, er det et område overvejende plaget af problemer: Såvel verdslige som religiøse diktaturer, ekstrem armod i en del af verden præget af enorm rigdom, krige og kriser, oprør og undertrykkelse, forfølgelse af anderledes tænkende, herunder seksuelle mindretal, en diskrimination af kvinder, der virkelig burde få den vestlige verdens feminister ud af hængekøjerne, og en manglende respekt for individet på bekostning af hensynet til helheden – eller til små gruppers egoistiske interesser.

Og dog er det også lande, der har frembragt stor litteratur og, for nu lige at fremhæve den bundne kunstart, arkitektur. Der er tale om en bygningskunst, der er formet ud fra nogle fundamentalt anderledes principper, som både har at gøre med klimaet og med hierarkier, kønsroller og religion.

Udstillingen viser således eksempler på, hvordan den i vores øjne absurde adskillelse af kønnene giver sig udtryk i indretningen af husene. Udstillingen giver også et godt indblik i, hvad varmen og ørkenen betyder for arkitekturen. Hvor det på vore breddegrader drejer sig om at trække dagslyset ind i husene, gør noget modsvarende sig gældende på steder, hvor det er så varmt, og solen skinner så skarpt.

Adskillige danske arkitekter er stærkt påvirket af den arabiske arkitekturtradition. Og danske arkitekter har også opført – efter billeder at dømme – storslåede bygningsværker som udenrigsministeriet i Ryhiad, der er tegnet af Henning Larsen.

Der er også eksempler på spektakulær arkitektur af den slags, som går ud på at opføre høje huse, der har en fiks udformning. Og så kan man blive betaget af en efter udstillingens billeder at dømme fuldstændig fantastisk badeanstalt, som Koncerthusets arkitekt, Jean Nouvel, skal opføre i Qatar.

Arabisk forår?

Som andre af Louisianas stærkt sanselige arkitekturudstillinger er også denne meget omfangsrig og lægger op til flere besøg. For der er mange veje ind i udstillingen, der som en underliggende præmis tilsyneladende har et optimistisk syn på fremtiden.

Set fra sofaens side af TVet er det måske vanskeligt at forestille sig, men potentialet er der ikke desto mindre i overflod, hvis freden og friheden sænkede sig over disse plagede martyrlande, der spænder ben for sig selv ved at tæve sin egen ungdom, holde kvinder i spændetrøje og afvise den modernitet, der ville kunne frisætte talenter og iderigdom.

Det (såkaldte) Arabiske Forår spiller i hvert fald en stor rolle på udstillingen, der – vanen tro når det gælder Louisianas arkitekturudstillinger – også inddrager billedkunst.Flere af kunstværkerne behandler netop Det Arabiske Forår kritisk og underfundigt. 

Andre undersøger de sammenstød mellem drømme om frihed og de systembevarende kræfter, der gør, at det som regel ser så håbløst ud.I hvert fald for os vesterlændinge uden noget videre kendskab til det (u)lykkelige Arabien.

Som jo på den anden side også udgøres af millioner af almindelige mennesker, der formodentlig helst vil leve et jævnt, muntert og virksomt liv på jord i den labyrint af huse og markeder, udstillingens arkitektur reflekterer i sin opbygning og nøje planlagte uoverskuelighed.

Hvad: Det arabiske nu.

Hvor: Louisiana. Tirsdag-fredag 11-22, lørdag-søndag 11-18. Til 4. maj.