Den uforudsigelige sammenslutning

Decembristerne arbejder i stort set alle formater. Blandt de største er denne skulptur ?af Bank & Rau. Foto: PR
Læs mere
Fold sammen

Gennem en længere årrække har det været en del af den kunstpolitiske dagsorden at få aflivet sammenslutningerne.

De fyldte for meget i de store udstillingsbygninger, og i forhold til tidsånden blev de betragtet som gammeldags. Det var de også – men i den forstand, at sammenslutningerne var et gennemprøvet koncept, hvor en gruppe kunstnere tog sagen i egne hænder, lejede lokaler, fordelte arbejdet og hinandens kunder, samtidig med at de inviterede mindre etablerede kunstnere ind i fællesskabet.

En praktisk måde at udstille på. En praktisk måde for det kunstinteresserede publikum at orientere sig om kontinuitet og nybrud. Fordele for alle, altså.

Bortset fra de kuratorer, som fandt, at det var meget bedre, at de tilrettelagde udstillinger i kunsthallerne.

Indrømmet. Ikke alle sammenslutningerne var lige interessante.

Men Decembristerne er en af dem, der er. Decembristerne er måske landets mest uforudsigelige sammenslutning.

Det er da for eksempel noget overraskende at møde Picassos »Guernica« på en af væggene. Det er selvfølgelig ikke den rigtige udgave – den er så vidt vides stadig i Madrid – men et minde om 1980ernes post-painting og appropriationskunst.

Alt var alligevel malet, så hvorfor ikke blot male det en gang til. Kunstneren er Elmer, som tidligere udførte en række forrygende værker. Og når man nu har en plakat signeret af Britney Spears, hvor der står »Hej Elmer, mente du virkelig det, du sagde i går«, er der da ikke noget at sige til, at man hænger den op, når man nu udstiller.

Morsomt er også en serie kommentarer til tidens værdipolitiske debat. En af de mest enkle er et billede af Zenia Stampe plus et af Bambi fra Disney-filmen samt teksten »Spejlblank uden racisme«.

Ikke sandt? Uforudsigeligt. Det er ikke hver dag – eller hvert år – nogen på en udstilling gør grin med Det Radikale Venstre og de velmenende opinionsdeltagere, som Elmer kalder for tonekunstnerne: Debattører, der selv anvender grove betegnelser, men ikke kan forstå, at modstanderen også bruger grimme ord.

Decembristerne er også en sammenslutning, hvor hverken tiden eller toneangivende medlemmer har strømlinet udvælgelsen af deltagere, så de fleste ligner hinanden.

I stedet rummer udstillingen vidt forskellige udtryk fra hele spektret. Fra sarte og minimale udtryk og materialer som hos Tina Maria Nielsen, der skaber skulpturer med små virkemidler af ydmyge materialer, via billeder fyldt af ganske stille bevægelser hos Marie Søndergaard Lolk over fine små filmiske noveller af Steen Møller Rasmussen til store og komplekse installationer.

Sammenslutningen har adskillige malere, og også på lærrederne veksler udtrykkene fra for eksempel enkel koloristisk følsomhed hos Bodil Nielsen over Hans Christian Rylanders figurative udforskning af historiens betydning for eksistensen til Oda Knudsens voldsomme episke udladning, der bevæger sig ud i rummet som en installation.

Og apropos installation: Det er også lykkedes at skabe en rolig ophængning, der betyder, at de fleste af medlemmerne og deres gæster får plads til deres værker.

Hvad: Decembristerne Hvor: Den Frie Udstillings Bygning, Oslo Plads, København. Hvornår: Tirsdag-søndag kl. 12-18, torsdag tillige til kl. 21. Til 8. januar.