Det første, man lægger mærke til i Glyptotekets nye udstilling »Farao. Magtens ansigt«, er, at disse faraoner fra Det mellemste Rige (ca. 2000-1700 f.Kr.)
havde usædvanligt store ører. Sådan ret udstående og kæmpemæssige.
Men der er også andet ved deres ansigter, der er bemærkelsesværdigt. De har klart individuelle ansigtstræk med furer og eftertænksomme miner. Ser man på ansigter fra Det første Rige og Det tredje Rige, er ansigterne mere udtryksløse og stiliserede. Den centrale farao i perioden var Amenemhat III, der herskede ca. 1860-1814 f.Kr. Amenemhat, for nemheds skyld af egyptologistuderende kaldt »Emhætten«, pryder udstillingens plakat med en helt usædvanlig smuk portrætbuste, hvor hans eftertænksomhed er tydelig at se.
Normalt overskygges Det mellemste Rige af det tidligere storrige og det efterfølgende tredje rige, men Det mellemste Rige var også en storhedstid, hvor kunsten blomstrede, og økonomien var i fremdrift. Det var ikke noget tilfælde, at Amenemhat III havde denne lettere bekymrede mine på, for hans ansigtstræk skulle vise, at han var i stand til at lede sit folk med klogskab og høre efter, hvad folk sagde. Busten er Glyptotekets ejendom.
Udstillingen viser også portrætter af Amenemhats far og farfar, og også de havde store ører og tænksomme miner. Dyr fra området ved Nilen var en del af den egyptiske verden, og man forbandt dem både med menneske-livet og gudelivet. Således var en af guderne krokodilleguden Sobek , der optager en speciel plads på udstillingen, der er kurateret af museumsinspektør Tine Bagh. Det var hende, der opdagede, at Glyptotekets egen formodede Sobek-krone passede til en statue af krokodilleguden, der stod på Museum of Fine Arts i Boston i USA. På udstillingen er de nu føjet sammen til et hele og
viser krokodilleguden i al sin magt. Figuren har været mere end to meter høj. Sobeks krone blev fundet i et tempel i Hawara i 1911, og man troede først, at den tilhørte en statue af Amenemhat III, men det var altså krokodilleguden Sobeks. Det var under Amenemhat III, Sobek blev knyttet til farao.
Templet i Hawara var centrum for Det mellemste Rige. Det var her, Amenemhat III blev begravet i en pyramide. I dag er der intet tilbage af templet, men pyramiden står der endnu. Da den græske historiker Herodot besøgte stedet ca. 450 f.Kr., stod templet der endnu, og han fik fortalt, at templet havde 1.500 rum under jorden og ligeledes 1500 rum over jorden. Den græske historiker og rejsende Strabo, der levede fra år 63 f.Kr. til 24 e.Kr. kaldte templet et af verdens vidundere.
Dyrefigurerne er en historie for sig selv på udstillingen. Der er to flodhestefigurer lavet af en slags fajance. Flodheste-
figurer var ofte en del af gravudstyret og placeret inde i kisten over den afdødes fødder. Flodhestene var ofte malet blå og var knyttet til gravide kvinder. Løven er repræsenteret ved en uhyre smuk portrætbuste af Amenemhat III, hvor han har fået løvens ansigtstræk og en løvemanke i form af en sfinx, der markerer den magiske inkarnation af farao, der med sin styrke bevogter et helligt sted.
Udstillingens hovedfokus er faraonerne, men viser også en række andre personer i og facetter af livet i Det mellemste Rige. Der er flere buster af dronninger, hvoraf den ene med en vis sikkerhed kan identificeres som farao Sesostris IIs hustru. Han var far til Amenemhat III. Der er figurer af ledende embedsmænd, men såmænd også en bager ved navn Kemen, der på indskriften beder om 1.000 krukker øl og 1.000 brød, så han har noget, han kan nyde i dødens rige. Han er portrætteret i form af en opretstående træfigur på godt 20 cm. Der er desuden en meget velbevaret kiste, hvor en ung mand ved navn Nekhetkawi var begravet. Kisten er bemalet med hieroglyffer og dyremotiver. Nekhetkawi selv står foran publikum som en lille træfigur, der er blevet forarbejdet ned til mindste detalje.
Almindelige mennesker optræder også i gravenes træmodeller, for det var normalt i Det mellemste Rige at give de døde modeller med, hvor almindelige egyptere arbejdede eller sejlede. Udstillingen viser en gravmodel fra netop Nekhetkawis grav, hvor man ser et køkken og en kvinde med en kurv på hovedet og fire forseglede ølkrukker i kurven. Foran hende har mænd travlt med at slagte, male mel, ælte dej og brygge øl. Kvindernes hud er som regel lys- gullig på disse modeller, mens mændene er rødbrune. En anden modelgruppe viser mænd i et skib, der sejler på Nilen, med lange spyd, der muligvis var beregnet til en jagt. Forrest på båden står kaptajnen, og bagerst sidder styrmanden. Med disse modeller får man et
levende indtryk af det daglige liv i Det mellemste Rige.
Glyptoteket har også tænkt på børnene, og der er indlagt opgaver, hvor de skal finde
falketegnet på montrene og derefter løse opgaver.
Udstillingen giver et levende indtryk af, hvordan livet har været for ægyptere for ca. 4.000 år siden. Det er gjort med stor faglig indsigt og formidlingsevne. Opsætningen er kreativ og genstandene af høj kvalitet – lige fra det smukke portræt af Amenemhat III med de store ører til de små, mere primitive, men udtryksfulde træfigurer af mennesker fra dengang. Det er en oplagt besøgsmulighed til efterårsferien.