Cirkus Storm på Runddelen

Storm P. Museet genåbner i morgen i mere tidssvarende rammer med masser af digitalt isenkram og høj fnisefaktor. Men hvorfor fortier man historien om humoristens syv år lange tilknytning til en nazistisk forening?

Udsnit af Storm P.s maleri »Friheden« fra 1938, hvor Den syngende herreklub nyder friheden fra arbejdet, konerne og alt muligt andet, der er symboliseret i den røde ballon, som stiger til vejrs på den blå himmel over deres hoveder. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Robert Storm Petersen (1882-1949) er den store klovn i dansk kunst. Ingen anden hjemlig kunstner har i morsomme ord og streger formået at gøre generationer af sine landsmænd så kloge på det kringlede og komiske menneskesind og peget på, at vores liv er et cirkus, hvor man kommer ind, render rundt, bukker og går ud.

Storm P. Museet: Frederiksberg Runddel, 2000 Frederikberg C. Åben tirsdag-søndag 10-16. Voksne: 45 kr. Børn under 18 år gratis. Aktuel udstilling: »First Class! Storm P. valgt og fortalt af 8 fans«. 3. maj-21. oktober. Samtidig med museets åbning udkommer bogen »Plakatfuld«, der er skrevet af Peter Michael Hornung og rummer et rigt udvalg af Storm P.s plakater.

Nogenlunde det samme kan man sige om det renoverede og revitaliserede Storm P.-museum på Frederiksberg Runddel, der i morgen slår dørene op for publikum i alle aldre. Det er i høj grad blevet en manege med plads til livets store spørgsmål, hvor man kommer ind fra gaden, går længe rundt i de små lyse lokaler, griner, nikker eftertænktsomt, bukker og går glad ud.

For otte millioner kroner, doneret af A.P. Møllers Fond og Arbejdsmarkedets Feriefond, har Danmark fået et nyt Storm P.-museum, der retter sig mod hele familien og er en fortrinlig introduktion til en multikunstner, der spillede på så mange forskellige strenge i sit liv og værk.

Det nye er ikke de 60.000 tegninger, den vildt produktive Storm P. fik fra hånden i sit 50-årige virke, men derimod den raffinerede »sorte tråd« og det omfattende digitale formidlingsspor, man har valgt at lægge gennem den udvidede udstilling i det appelsinfarvede hus ved Frederiksberg Have, hvor tre millioner danskere årligt slår deres folder i det grønne.

Mange flere af disse burde fremover lægge vejen forbi Cirkus Storm på hjørnet af Runddelen, fordi den geniale humorist og hans menneskekunst mere end nogensinde før bliver levende i den nye udstilling. Allerede over indgangen mødes man af en ustyrlig streg i luften, der indenfor løber som en »sort tråd« gennem udstillingens mange lokaler. Hen under lofter, over vægge og langs paneler, ja helt ud på toiletterne og tværs gennem holderne til wc-papiret!

Denne listige ledetråd skal symbolisere blyantsstregen som selve pulsen og åndedraget i den bundkreative, myreflittige og stærkt uortodokse kunstner, der begyndte som slagterlærling i 1897, men hurtigt trådte i karakter som multiavantgardist: Som skuespiller, maler, forfatter, opfinder, reklamemand, tegnefilmsproducent (med eget »trickbord«), fanatisk ryger og flittig samler af nisser og piber.

Den mørkere side

Denne konstant legende og nysgerrige tilgang til livet kommer smukt til udtryk i den nye udstilling, der også vidner om Storms lidenskabelige forhold til datidens rotationspresse. Han opfandt jo tegneserien i Danmark og stort set hver eneste dag i over 30 år leverede han striber som Hunden Grog, Peter og Ping, Tre Små Mænd, De Kulørte Sider samt et utal af Dagens Flue til forskellige aviser og ugeblade i Det Berlingske Hus.

Engang sagde Storm Petersen »Må jeg be’ om min lille stue og min egen atmosfære«. Det har han i høj grad fået på første sal i museet, hvor man - stående bag glasvæggen udstyret med iPad eller smartphone - kan komme snublende tæt på detaljer i kunstnerens borgerlige bastion af et arbejdsværelse. Her mærker man den snurrige blanding af konservatisme og anarkistisk lilleverden, mellem bøger, papir, tegnegrej, nisser og ikke mindst Storms elskede pibesamling, som på en af udstillingens store og vældig pædagogisk anlagte touchscreens i bogstaveligste forstand lægges under lup og samtidig formidles med ejerens egne forklaringer fra en gammel radioudsendelse. Hvilket skønt foredrag!

På andre store touchscreens og iPads placeret på hatteagtige sofaer rundt omkring i museet kan små og store fingre rode i Storm P.-tegninger og klikke sig frem til facts og fortællinger om humoristens liv og værk via temaer som »Storms kvinder«, »Tilbage til naturen«, »Det moderne«, »Døden og kirken« og - ikke mindst - »Cirkus«. Her lærer man, at Storms menneskelige yndlingsskikkelse - klovnen - består af lige dele tragik og komik: »Som barnet og vagabonden er klovnen fri, men bag det komiske ydre findes en mørkere side.«

Det er fint sagt, men det får også en til at savne mere lys på de dunkle, ukendte sider af klovneskikkelsen Storm i den ellers så vitale museumsfortælling. I 2008 kom det frem i offentligheden, at Storm P. i årene 1937-44 havde været medlem af den nazistiske propagandaorganisation Nordische Gesellschaft og var ganske klar over, at hans tegninger blev trykt i et tysk soldaterblad. Men intet sted på museets konkrete eller virtuelle vægge, der ellers bestræber sig på at kigge kunstneren over skulderen, fortælles historien.

Burde publikum ikke have en eller anden form for adgang til denne mørkere side bag det komiske ydre i Cirkus Storm?