»Take Me (I’m Yours)« er en sjov udstilling.
Ikke i den forstand, at man ligger på gulvet og hulker af grin. Men sjov som i underfundig. I udstillingen deltager en lang række internationalt anerkendte navne, for eksempel Lawrence Wiener, Daniel Spoerri, Wolfgang Tillmans, Carsten Höller og James Lee Byars samt Christian Boltanski, som var den ene af de to kuratorer ved den første udgave af »Take Me (I’m Yours)«, der blev vist i Serpentine Gallery i London for omkring 20 år siden.
Sædvanligvis må man ikke berøre genstande på kunstudstillinger og da slet ikke tage dem med hjem. Det princip gælder stort set ikke for udstillingen på Charlottenborg.
Der er forskelligt, man decideret opfordres til at tage med hjem, et par genstande man kan købe for ganske få penge, og så nogle enkelte ting, man ikke må røre.
Og så er der det interaktive aspekt: At publikum opfordres til at deltage i udstillingen ved at ændre på genstande eller tilføje noget – »give noget af dem selv« så at sige – som at skrive på sedler til Yoko Onos ønsketræer. Det er et koncept, Yoko Ono har turneret med længe. I denne version opfordres publikum til at skrive deres ønsker for fred, og det kan åbenbart være mange ting: En besøgende har således skrevet »sober kæreste«. En anden »big penis«.
Man hvad kan man så tage med sig hjem? Der er for eksempel brugt tøj. Man kan smage på et skelet, der er lavet som slik. Man kan spise nogle udeklarerede piller, der spyttes ud på gulvet med meget korte mellemrum, eller tage sit billede i en fotoboks og lade dét udgøre et bidrag til udstillingen. Kigge på stabler af aviser og klippe i nogle af dem og hænge særligt vigtige artikler vedrørende klodens tilstand op på en tavle.
Eller tage et par badges af det britiske kunstnerpar Gilbert and George. Der er for eksempel en udgave, hvor teksten lyder »Gilbert and George say Fuck Him«. En anden: »Gilbert and George say Make Cunnilingus Compulsory«.
Let og flygtig kunst
Så er det mere minimalistisk med en lille sort magnet med kunstnerens navn – Koo Jeong – eller et bolsje fra et stort hav af identiske bolsjer.
Sidstnævnte er udtænkt af den for 20 år siden afdøde cubansk-amerikanske billedkunstner Felix Gonzalez-Torres og har også været vist mange gange gennem årene, blandt andet på udstillingen af hans værker på den amerikanske pavillon på Venedig-biennalen i 2007 – og i det hele taget er adskillige af værkerne af lidt ældre dato. Dog ikke så gamle som hele den tanke, der ligger bagved.
Udstillingens greb ligger i forlængelse af nye kunstformer, der opstod i 1960erne som fluxus og intermedia. På forskellige måder forsøgte kunstnere tilsyneladende at unddrage sig kunstmarkedet og objektgørelsen af kunstværket ved at udtænke ting og situationer, der ingen formel eller omsættelig værdi havde. Det betød, at mange af kunstværkerne ofte fik en let og flygtig karakter.
Det var tanken, der talte. Det var ideen bagved, der var pointen, og selve værket havde ofte karakter af en souvenir; et minde fra udstillingen eller happeningen.
Sådan er det også med Charlottenborgs lette og spøgefulde udstilling, der i sine bedste øjeblikke bidrager til en forståelse af, hvor vidt kunstbegrebet kan defineres.
Hvad: Gruppeudstillingen »Take Me (I’m Yours)«.
Hvor: Charlottenborg.
Hvornår: Tirsdage-søndage 11-17, onsdage tillige til 20. Til 7. august.
