Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hvis man kigger på malerierne i V1 Gallerys udstilling i Kødbyen, haster det vist med at lade robotterne overtage arbejdsmarkedet, fordele den resterende arbejdstid og indføre borgerløn. For hvis man tager historierne i HuskMitNavns nye billeder for pålydende, er arbejdet godt nok en forbandelse, og det gælder tilsyneladende, hvad enten det er de rutineprægede jobs eller højt betalte, specialiserede stillinger. Også den kvindelige læge standser et øjeblik op på hospitalsgangen og gør sig sine overvejelser, mens hun ser ud, som om hun allerhelst vil gå sin vej. Kun i ganske få billeder lyser smilet op, som når både gademusikanten og en lille dreng viser sig at have det til fælles, at de begge mangler en tand, men de er jo også uden for arbejdsmarkedet. Arbejde og hverdag er en traurig affære på udstillingen, hvad enten de afbildede personer deltager i møder, uddeler reklamer, fjerner graffiti, passer på et billede på et museum eller skal i gang med at male et.
Desværre. For hverken hverdag eller arbejdet burde være så belastende. Hverdagen er livet, som det typisk er. Arbejde er - kan være - fællesskab og udfordring, og Freud mente noget i retning af, at arbejde sammen med kærlighed er noget nær essensen af det at være menneske. Men arbejdet kan være en forbandelse, når det for det første bliver rutine- og angstpræget, og når det for det andet har en tendens til at brede sig ud over døgnet og invadere privatlivet og fritiden, og her er en af pointerne i HuskMitNavns kritik af det danske samfund 2017. Mange af os holder i grunden aldrig fri, og det er næppe sundt. Også det tvangsprægede forhold til motion har HuskMitNavn et satirisk blik for, for, synes han at spørge, skal man for eksempel løbe, fordi det er rart eller sundt, eller fordi det ser godt ud i den enkeltes selviscenesættelser over for arbejdsmarkedet?
HuskMitNavn har som flere andre billedkunstnere med en fortid i street art foretrukket at bevare sin anonymitet. Lige omkring årtusindeskiftet dukkede hans karakteristiske tegninger op hist og her på hovedstadens mure. Som regel var det primitive tegninger placeret ydmyge steder som kommentarer til samfundet. Blandt adskillige andre udmærkede HuskMitNavn sig med en overlegen kompositorisk disponering af sine virkemidler og så en udtalt humor. Det humoristiske blik på verden har han beholdt og videreudviklet til et maleri, der også er karakteriseret ved en tegnenkel figuration.
Ganske kort tid efter de første billeder på murene fik flere gallerier - blandt dem V1 der tidligt specialiserede sig i street art - øje på HuskMitNavn, og det resulterede i adskillige udstillinger, hvor kunstneren udviklede sit afsæt i den anonyme tegning klistret på en væg til et egentligt maleri båret af en tegneserieagtig æstetik, der hist og her kan minde om Claus Deuleran. Som hos den afdøde tegneserietegner er verden befolket med almindelige små mennesker, der som tandhjul passer ind i samfundets uoverskuelige maskineri - mens deres næser tilsyneladende bliver længere og længere.
Hvad: HuskMitNavn: Work it
Hvor: V1 Gallery, Flæsketorvet 69, København. Hvornår: Onsdage-fredage 12-18, lørdage 12-16. Til 18. november.