En nøgen kvinde på et motelbadeværelse. En pige på en gynge i en trailerpark. Og en mand i slåbrok badet i et blåligt fjernsynslys. Gregory Crewdsons fotografier er befolket af passivt afventende og indadvendte mennesker. Alle fremstår de handlingslammede og desillusionerede. Som i Edward Hoppers malerier indrammer tomheden de ensomme skæbner, der er fastfrosset i melankolsk eftertænksomhed. Og som en lille amerikansk by i en David Lynch-film fornemmer man mareridtsstemningen lige under overfladen.
Crewdsons fotografier - der kan ses i en vellykket udstilling på Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant - er opbygget, som var det en større filmproduktion. Som en filminstruktør skaber han omhyggeligt sine billeder ud fra gennemarbejdede skitser. Sammen med sit hold opbygger han kulisser, lukker veje af, sætter lys osv. Den meget avancerede lyssætning fungerer som et fortællende element i de teknisk perfekte fotografier - lyset løfter så at sige den undseelige hverdag ud af almindeligheden og retter fokus på de psykologiske spændinger, der som i en novelle af Raymond Carver fortættes under overfladens hverdagslige stilhed.
Som mere stilfærdige modstykker til denne storslåede serie, »Beneath the Roses«, viser udstillingen også to andre serier af Crewdson, der dog ikke rummer samme styrke.
Serien »Fireflies« består af små undselige sort/hvid-fotografier, hvor lyset fra ildfluers dans tegner abstrakte bevægelser i mørket. Den tredje serie er optaget i Cinecittà og skildrer den italienske filmbys efterladte kulisser. I disse afdæmpede fotografier optræder westernkulisser i samme billede som romersk tempelarkitektur, og nutidigt boligbyggeri skimtes i baggrunden. Illusionen brydes ikke kun af disse sammenstød af tid og rum og i synliggørelsen af kulissekonstruktionerne, men også af forfaldet. Det er, som om virkeligheden i form af vind og vejr, græs og ukrudt angriber og indoptager konstruktionerne, der langsomt falder fra hinanden.
Hvor de store, iscenesatte fotografier i »Beneath the Roses«-serien iscenesætter det teatralske i hverdagen, synliggør Crewdson her det hverdagslige i fiktionens skrøbelige skal.
