Alle tiders musikværktøj

Nationalmuseets samling af sjældne instrumenter har skiftet adresse til Lauritzens gamle radiohus og er guld for enhver musikelsker. Flot, fokuseret og fornemt formidlet.

Musikmuseet er rykket ind i nye rammer – nemlig i det gamle radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cembalo lyder som elskende skeletter på et bliktag, synes nogle.

Men hvad gør et cembalo forskellig fra et klaver? Og hvordan virker et klavichord – det mest magiske af alle tangentinstrumenter?

København har haft musikmuseum i over et århundrede:

Det første åbner i 1898 på Rådhuspladsen og får historikeren Angul Hammerich som direktør.

Udstillingen fyldes hurtigt med udvalgte effekter fra tekstilfabrikanten Carl Claudius’ private samling. Claudius driver virksomhed i Sverige og interesserer sig ellers for sjældne musikalier.

Han dør i 1931 og testamenterer samtlige instrumenter og manuskripter plus en halvstor formue til staten. Selve samlingen forbliver i hans villa på Frederiksberg og deler direktør med Musikhistorisk Museum.

I hvert fald indtil rødstrømperne skriver historie! De behjertede basisgrupper besætter en adresse i gaden Åbenrå i 1971 og åbner Københavns første kvindehus samme sted. Kulturministeret kan derfor overtage adressen med god samvittighed året efter og se den sidste kvindegruppe flytte ud i 1975.

Musiksamlingen på Rådhuspladsen plus resten af rariteterne fra Claudius’ villa samles så i Åbenrå – dog med tydelig markering af de to forskellige herkomster.

»Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling« skulle ligge i gaden de næste årtier. En lidt hengemt samling på en sært usynlig adresse. En velbevaret hemmelighed.

Det gamle radiohus

Så da DR rykkede ud af Vilhlem Lauritzens smukke radiohus fra 1945, slog man til.

Huset på Rosenørns Allé 22 ejes i dag af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har nu fået Musikmuseet som ekstra attraktion.

Man passerer museets bibliotek på vej ind og skal endelig kigge forbi. Ældre opslagsværker og nyere musiklitteratur pynter fra gulv til loft. Det meget venlige personale kan også tage handsker på og vise sjældne skrifter frem: Berømte signaturer, breve fra kendte komponister med videre.

Samlingen af instrumenter ligger så etagen længere oppe. Og hvis man forventer et uspecificeret kaos af klarinetter og kastagnetter, så nej.

Kuratorerne har i runde tal valgt ét eksemplar af hver slags instrument. Fløjter fra nær og fjern. Violiner fra før og nu. Fantastiske flygler og historiske harper med udsyn til de vigtige pedaler.

Det hele eksponeret professionelt i store montrer og forsynet med tjekkede musikeksempler og præcise forklaringer.

Samlingens mekaniske modeller indtager en særstilling. Man kan eksempelvis trykke på diverse tangenter og følge hele bevægelsen. Hvornår slås strengene an? Hvornår røres eller knipses de?

Klavichordet er i øvrigt beslægtet med både cembalo og klaver. Den lille hammer bliver bare på strengen efter anslag. Man kan altså vibrere tonen og dermed give den ekstra udtryk.

Og når man har slugt de tusinder af års musikhistorie, kommer ekstranummeret:

Sidste lokale er et lydtæt laboratorium med moderne instrumenter til aldeles fri afbenyttelse. Lokker en kæmpe tromme? Eller en rigtig trompet? Bare sådan for sjov?

Musikmuseet har fundet den flotte vej mellem bevaring og formidling. Det ideelle punkt på vippen mellem lærdom og leg.

Hvad: Musikmuseet, Hvor: Rosenørns Allé 22, Frederiksberg C. Hvornår: Alle dage kl. 10-16 undtagen mandag – se natmus.dk/musikmuseet for detaljer. Gratis adgang.