Teaterdirektør viser særlig ukrainsk soloudstilling: »Hun er en kunstner på flugt uden indkomst«

I Mungo Parks foyer kan du fra 12. april se fotoserien »Granny« af den ukrainske kunstner Olena Morozova, inden aftenens teaterforestilling går i gang. Værkerne skulle have været vist på en fotofestival i Odessa i Ukraine, men som så meget andet i Ukraine er begivenheden faldet fra hinanden. Teaterdirektøren rækker ud efter støttemidler fra kulturministeriet til andre eksilkunsttiltag.

»Jeg vil dele min oplevelse af at kommunikere med hende (min bedstemor, red.), formidle min bedstemors mentale tilstand og genskabe nogle af de drømmesyn, hun oplevede. Jeg ville støtte min bedstemor, så hun ikke følte sig alene som en gammel, skør kvinde, og det lykkedes takket være dette kreative samarbejde,« siger Olena Morozova om sin »Granny«-serie.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mungo Park-teatret
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Der er nødhjælpsorganisationer, som er gået massivt efter at få samlet ind til de ukrainske flygtninge. Det gør de meget bedre end et lille dansk teater. Det, vi kulturinstitutioner kan, er at give asyl til den åndelighed og kultur, der er på flugt lige nu, ved for eksempel at lave eksilensembler og eksiludstillinger, og dermed sørge for, at der er nogle kunstnere, der kan opretholde deres kunstneriske praksis,« siger Mungo Parks direktør, Anna Malzer.

Da hun hørte om aflysningen af fotoudstillingen Odesa Photo Days og så nogle af Olena Morozovas værker i Politiken, besluttede hun sig straks for at tilbyde den ukrainske kunstner en eksiludstilling i teaterets regi.

Olena Morozova opholder sig nu i Polen, og Anna Malzer fik kontakt til hende gennem Instagram. Nu kan hun vise 15 af Morozovas i alt 150 fotografier fra »Granny«-serien i Allerød.

»Granny« er en række hyldestportrætter af kunstnerens bedstemor, der var feminist i sovjettiden, arbejdede som gynækolog, aldrig blev gift og opfostrede sin søn, Olena Morozovas far, alene. Da hun fik demens, ønskede Olena Morozova at skænke hende værdighed i sin fotoserie, hvor hun selv og hendes børn også indgår.

Da Olena Morozovas bedstemor blev gammel, fik hun et drømmesyn, hvor hun følte, at hun så vilde dyr i sin lejlighed. Olena Morozova mener, det kom fra hendes arbejde tilbage i 1950erne, hvor hun som læge i Sibirien måtte rejse over sneen om natten på en slæde for at besøge sine patienter. Undervejs kunne hun høre ulvene hyle i mørket i skoven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mungo Park-teatret, Olena Morozova: ”Granny”.

»Det er nogle fotografier, som viser mig en feminin styrke, humor og sammenhold – fra før krigen kom. Det er et historisk portræt af at være familie i et så politisk splittet land som Ukraine, der har været igennem flere krige i mange generationer. Billederne er fremfor alt meget værdige, og jeg fik lyst til, at der nu, hvor pressen viser deres dækning af krigen, som skal være der, også er et kunstnerisk håb om værdighed at byde ind med,« siger Anna Malzer.

Hun er ikke ene om at opleve Olena Morozovas værkers særlige kraft, hvorfor dele af »Granny«-serien allerede har været vist i Uruguay på Kvindernes Internationale Kampdag, 9. marts, og desuden skal indgå i en fotoudstilling i Berlin i slutningen af april med kunstnere bag UWPO, Ukrainian Women Photographers Organization.

»Det særlige ved hendes billeder er, at vi allesammen kan forholde os til at have en bedstemor, der har levet under nogle andre omstændigheder end os selv. Der er noget urinstinktivt, der handler om familierelationer, i de her billeder.«

Kulturministerens opfordring til boykot er unfair

For et par uger siden arrangerede Mungo Park en paneldebat, der beskæftigede sig med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) opfordring til at boykotte russisk kunst. Debatten fik Anna Malzer til at tage stilling. I en kronik i Politiken skrev hun siden, at kulturministerens forslag om boykot er unfair, og at vi bør støtte kunstnere, der er i klemme og på flugt på begge sider af Ruslands aggression mod Ukraine – så længe det ikke er kunst, den russiske stat tjener penge på.

Nu, hvor du er gået ud i medierne for at fortælle om din afstand til kulturministerens anbefaling, hvorfor lægger du så ikke ud med at vise kunst af en russisk kunstner fremfor en ukrainsk og Kyiv-baseret kunstner?

»Jeg er også kritisk over for, at vi ikke laver eksilensembler til de ukrainske kunstnere på flugt, og det var også her, det startede for mig. Jeg tog fat i Olena for snart en måned siden, og så er det først nu, vi kan eksekvere på det, fordi udstillingen jo koster penge og tager tid. Men Mungo Park har også haft aftener for krigen i Ukraine, med blandt andet en oplæsning af Svetlana Aleksujevitjs bog »Secondhand-tid«, som er en række interviewes med et bredt udsnit af sovjetmennesker og deres forskellige holdninger, som hun har talt med gennem en periode på 30 år. På mit teater forsøger vi generelt at løfte forskellige stemmer på begge sider, der er ofre for krigen, og det her er så ét bud.«

Har I tidligere reageret så hurtigt på hændelser med karakter af overgreb og krige?

»Vi er optaget af at løfte internationale stemmer, som vi synes skal have en dialog i Europa, og har for eksempel lige haft en palæstinensisk instruktør, Bashar Murkus, på besøg, som bor i Haifa (i Israel, red.) som palæstinensisk minoritet. Det er en politisk og kulturel særlivssituation, og han instruerer på sit eget arabisktalende teater og er komme hertil for at lave en forestilling. Det, vil jeg mene, er præcis lige så politisk, men fordi der ikke er en akut nødsituation på størrelse med Ukraine, er der ikke nogen, der har interesseret sig for det. Så den forfærdelige situation i Ukraine kan jo være starten på og en påmindelse om, at det er en god idé at arbejde med andre eksilensembler – og også fra andre verdensdele.«

Olena Morozovas bedstemor voksede op i Rusland under Anden Verdenskrig. Hun døde sidste år, inden krigen i Ukraine satte ind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mungo Park-teatret Olena Morozov.

Seriøse støttepuljer til eksilkunsten, tak

I din kronik i Politiken opfordrer du til, at Kulturministeriet lægger nødpuljer frem, som​ kulturinstitutioner kan søge netop nu for at arrangere eksilkunst. Har du fået reaktioner fra Kulturministeriet?

»Nej, det ligner, de har været til Oscar-uddeling ...«

Hentyder du til den række af opslag, kulturministeren har lagt ud på sin Instagram-profil, hvor man kan se hende sammen med et hold danske gæster i gallakjoler?

»Altså, det skal jo også passes, misforstå mig ikke. Men jeg glæder mig, til Kulturministeriet melder noget konkret ud om eksilensembler på begge sider af krigen, ligesom man har gjort i Sverige og Tyskland for flere uger siden.«

Anna Malzer har endnu ikke fået en aftale med Olena Morozova på plads om, hvorvidt hendes værker skal være til salg, men hun er af den overbevisning, at det skal være kunstneren, der bestemmer, hvad pengene skal gå til.

»Vi har betalt det honorar, vi kunne mestre inden for vores teaterbudget, som ved Gud ikke rækker til også at dække udstillinger. Det har vi gjort, fordi hun er en kunstner på flugt uden indkomst. Derudover vil vi lave en indsamling i foyeren, hvor man kan donere penge til den bog, Olena Morozova gerne vil lave om sin bedstemor,« siger Anna Malzer og understreger vigtigheden af Kulturministeriets støtte.

»Når vi nu er startet med en billedkunstner, er det, fordi hun let kan sende nogle billeder over, som vi kan printe og hænge op. Hvis vi skulle have et teaterensemble over i eksil, ville det kræve lidt mere. Netop derfor bør der oprettes nogle seriøse nødpuljer, så man kan opretholde en ukrainsk teaterdrift i Europa. Det vigtige og mest politiske ved teateret er, at man kan stille sig frem og sige, hvad man mener, frit. Og det skal vi passe på i Vesten. Det ville også være en nødhjælp til den åndelige side af Ukraine at hjælpe dem med at holde deres teaterkunst i live. Der er jo teatre, der er blevet bombet, og at genopføre en af de scener ville jo være et meget opbyggeligt move ind i krigen.«

12 værker fra Olena Morozovas »Granny« vil blive vist i Mungo Parks foyer frem til 15. maj i teatrets almindelig åbningstid. Den 12. april vil der være fernisering fra kl. 19-20 efterfulgt af forestillingen »Tatovering«, der også handler om kvindeliv.