Sygt nok! Forældrenes værste frygt er udstillet, og det løber koldt ned ad ryggen

ccc

I 1800-tallet begyndte de europæiske kunstnere pludselig at kredse om syge, unge piger i deres malerier. Hvorfor al den sygdomsdyrkelse? Og hvorfor var det pigefiguren, der var i centrum for al tristessen? Den Hirschsprungske Samling lader døden krybe langs væggene.

Midt inde i Den Hirschsprungske Samlings »Engles Kys – Syge piger i nordisk kunst« hænger udstillingens mest dramatiske og suggestive motiv.

Det udmærker sig med en ung, tynd og martret pige, der er gledet ned i sin stol. Hendes øjne er himmelvendte og håret uordnet og i kontrast til det tæppe, der er skubbet nænsomt rundt om hendes hofter. Oven på ligger hendes hænder, der ser ud som om de kramper.

Andre læser også