Kunst Abonnement

Skørt nok! Skørtejagten er sat ind på Glyptoteket

Edgar Degas' balletpige har været ude at klæde om, og længden og farven på hendes nye skørt er det store stridsmål. Det er blevet diskuteret i årtier på de store internationale museer, der også ligger inde med en af de 29 bronzeversioner, der findes af »Lille danserinde, 14 år«. Nu er turen kommet til Glyptoteket, og publikum er ikke alle lige tilfredse med det nye florlette skørt.

I 1949 købte Glyptoteket sin bronzeskulptur af »Lille danserinde, 14 år« sammen med 72 andre bronzeafstøbinger af Edgar Degas’ voksskulpturer fra hans atelier af Nelly Hébrard, som var datter til bronzestøberen, Hébrard, der udførte arbejdet mellem 1921-1931. Den har stået sammen med de øvrige bronzer i Glyptotekets oprindelige bygning frem til den nuværende udstilling, hvor det nye skørt er kommet til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Sune Berg