Når kunstsamleren Ole Faarup gæstfrit viser rundt i sit hjem i København og fortæller om de mange kunstværker, som fylder overalt, så er der én kunstner og særligt ét værk af denne kunstner, som har en særlig plads i hans hjerte.
»Her er mit yndlingsbillede,« siger Ole Faarup.
»Det er et tidligt billede af den engelske maler Peter Doig. Det har titlen 'Ski Jacket 94', og jeg faldt pladask for hans kunst. Jeg synes, at det er utroligt inspirerende. Det er enestående. Da jeg købte det, var der ingen, der kendte ham, så jeg var tidligt ude. Han laver nogle meget smukke ting,« siger Ole Faarup om kunstneren, der i dag er et internationalt navn.
Faarup har igennem et helt liv indkøbt 600-700 værker, og han har haft fingeren på pulsen og tidligt købt værker af kunstnere, som senere er blevet store navne.
Det gælder blandt andre danske kunstnere som Per Kirkeby, Tal R og John Kørner samt udenlandske kunstnere som Jonathan Meese, Tracey Emin, Damien Hirst og Mamma Andersson.
»Jeg har altid købt det, som jeg følte for. For mig er kunst ligesom en forelskelse. Man skal brænde for det. Det skal få hjertet til at banke,« siger Ole Faarup i et stort interview i Berlingskes sommerserie »Kunstsamlerne«.
»Jeg vil gerne vise det her hjørne, hvor der er et par sjove ting. Det der billede er Jean-Michel Basquiat,« siger Ole Faarup i en video produceret af Berlingske og peger på et lille billede af den amerikanske kunstner Jean-Michel Basquiat (1960-1988), hvis værker bliver solgt for meget store beløb.
»Det er mig bekendt det eneste af Basquiat i Danmark. Jeg tror ikke engang, at der findes noget af ham på museerne. Da jeg købte det, var der ingen, som kendte ham, og i dag er han svær at få fat på. Ved siden af hænger et billede af Tracey Emin, og det der er verdens mindste Damien Hirst. Så det er sådan et rigtig sjovt lille hyggehjørne,« siger Ole Faarup.
Han kunstsamling er meget stor og værdifuld, men det er kærligheden til kunsten og ikke pengene, som interesserer ham.
»Jeg tænker overhovedet ikke på priser. Jeg køber af interesse og kærlighed. I mange tilfælde var kunstnerne stort set ikke kendt, da jeg købte deres værker. At man så er så heldig, at de måske stiger lidt i værdi, har selvfølgelig en betydning. Også en betydning for mig, for når jeg engang ikke er her mere, så skal alt sælges til fordel for en fond, som jeg har oprettet, og som skal støtte museernes køb af værker af unge kunstnere under 40 år,« siger Ole Faarup i videoen.