Engelske Damien Hirst er kendt for opsigtsvækkende værker og stunt, og han er angiveligt Storbritanniens rigeste nulevende kunstner.
Kunstnerens nyeste påfund passer derfor fint ind i hans oeuvre.
Med projektet »The Beautiful Paintings« lod han nemlig brugere selv generere Damien Hirst-værker i stil med dem, han selv lavede i 1990erne.
I 1990erne lavede han de såkaldte »Spin paintings«, hvor han dryppede maling ned på en roterende skive.
Nu kunne købere selv vælge farver til deres egen version af et sådant, hvorefter en kunstig intelligens skabte værket for køberne. Projektet blev til med teknisk hjælp fra kunst- og teknologifirmaet HENI.
Køberne havde mulighed for at generere kunstværket enten som et fysisk kunstværk, som et digitalt kunstværk (NFT) eller som begge dele. De fysiske kunstværker blev trykt på lærreder. Hvert kunstværk i serien er unikt, og de fysiske kunstværker bliver håndsigneret af Damien Hirst, skriver HENI.
Damien Hirst selv har sagt om værkerne, at malerierne er kunst, fordi kvaliteten af dem er høj.
»Jeg har altid ment, at alt, der er lavet ordentligt, er kunst, og at der ingen grænser er. For mig handler »The Beautiful Paintings« og »Spin paintings« om det. Ingen grænser. Kunst, der får dig til at sige ’wow!’, som du kan fare vild i,« udtaler han ifølge Artnet.
25.000 kroner pr. underskrift
Damien Hirst skriver sig med disse nye værker ind i nogle forskellige – men ensartede – kunstneriske bevægelser.
Dels er der den såkaldte fluxus-bevægelse fra 1960erne og frem, som eksperimenterede med at fremvise selve den kunstneriske proces.
Det forklarer Holger Dahl, kunstanmelder og arkitekturredaktør på Berlingske.
»Navnet Fluxus kommer fra flux – altså noget, der er i evig bevægelse. De vendte kunstbegrebet på hovedet, og én af dem, Arthur Köpcke, er kendt for sine opfordringer til publikum om at »fill in with your own imagination«,« siger Holger Dahl.
Tysk-danske Arthur Köpcke gik for eksempel engang rundt med visitkort, som han delte ud i København. Der var hul i visitkortene, og de var påtrykt teksten »Fill in with own imagination«.
Udover fluxus-kunsten trækker Hirst også tråde til popart-bevægelsen, hvor Andy Warhol nok er den fremmeste eksponent. Popart var – eller er – en kunstretning, hvor man byggede videre på kommercielle kunstformer som tegneserier og reklamebilleder og legede med skismaet mellem masseproduktion og finkultur.
»Selvom Hirsts idé refererer til dadaismen og fluxustraditionen, så er Hirst selv en af de såkaldte Young British Artists. En generation af unge britiske kunstnere, der blandede populærkulturens umiddelbare appel med finkulturens kunst. Det er smuk kunst, der får én til at tænke over kunsten, kan man sige – som kraniet med diamanter på, der er umiddelbart æstetisk, men som også indeholder en underliggende provokation,« siger Holger Dahl.
Selvom Hirst altså ikke har gjort andet end at signere værket, så var priserne stadig pænt høje.
På de ni dage, hvor det var muligt at skabe og købe sit eget værk, blev der solgt 5.508 malerier – 5.109 fysiske og 399 nft-værker.
I alt blev der ifølge Artnet solgt værker for 141 millioner danske kroner, hvilket placerer gennemsnitsprisen på omtrent 25.000 kroner pr. styk.
