Ordrupgaard byder på udstilling i absolut international topklasse

»Gauguin og hans venner« på Ordrupgaard imponerer anmelderen, der kalder det en udstilling i absolut international topklasse.

Bonjour, Monsieur Gauguin hedder billedet, som til daglig kan ses i nationalgalleriet i Prag. Det er fra 1889, da Gauguin var begyndt at dyrke sin rolle som ældre mentor for de unge, og det er en direkte hilsen til Courbets »Bonjour, Monsieur Courbet«, som Gauguin havde set i Montpellier året forinden. National Gallery Prague

»Gauguin og hans venner« kunne være det overordnede navn til en serie ungdomsbøger fra 70erne, men er faktisk titlen på en ny udstilling på Ordrupgaard, og den er af høj, høj international klasse.

I kraft af museets egen kvalitetssamling af fransk kunst, og naturligvis i kraft af dets mangeårige tradition for velresearchede, originale og spektakulære udstillinger, kan det lille museum i skoven ved Dyrehaven konkurrere i en »højere vægtklasse«, end dets størrelse berettiger til.