Har du også en mening om, hvad der er vigtigt at fortælle om Danmarks fortid som kolonimagt?
Så har du fra i dag mulighed for at bidrage med netop dine ideer til et fremtidigt kolonimuseum.
I oktober skabte det debat om et kommende dansk kolonimuseum, da Berlingske via en aktindsigt erfarede, at der ikke var blevet plads til én eneste med faghistoriker i det 12 personers arbejdsudvalg, der skal undersøge den fremtidige formidling af kolonihistorien.
Nu er udvalget gået til offentligheden og efterlyser forslag til, hvordan denne formidling skal foregå fra udenforstående »borgere, organisationer og andre«.
Forslagene kan indsendes ved at udfylde en onlineformular senest 19. december.
De indkomne input vil blive behandlet af rådgivningsvirksomheden Seismonaut, der organiserer arbejdet.
Jakob Høgel, der er chef for indholdsudvikling og samskabelse på Nationalmuseet, siger, at det ligger i arbejdsgruppens opdrag åbent at indsamle ideer, »hvor de så end kan komme fra«.
Hvad forventer man, at der kan komme af forslag?
»Vi har ikke forventninger til, hvor mange der vil komme med bud, men det bliver superspændende at se, hvad folk har på hjerte. Det er en åben mulighed for at give sine meninger til kende.«
Debatten om Danmarks kolonihistoriske fortid har gennem flere år vist, at der er mange følelser og holdninger på spil, hvor nogle eksempelvis ønsker kompensation til tidligere kolonier, mens andre helt afviser dette. På samme måde er der også bred uenighed om slavehandelens økonomiske betydning for Danmark.
Jakob Høgel mener ikke, at man risikerer at forplumre debatten yderligere ved at blande holdninger og følelser ind i diskussionen om formidlingen af kolonihistorien.
»Det, vi efterlyser, er ikke folks holdninger, det er specifikke ideer til formidling: Hvad kunne man godt tænke sig at se formidlet?« siger Jakob Høgel.
Borgernes ideer kommer vel til at afspejle deres holdninger?
»Det kan godt være, men det, vi leder efter, er gode ideer til udstillinger og eksempelvis digital formidling. Det er klart, at der er fagfolk, der kan komme med én type af ideer, og så kan der være folk og organisationer, der kan komme med andre slags ideer,« siger Jakob Høgel.
Først kritiserede kolonihistorikere i Berlingske, at de ikke var blevet inviteret med i udvalget, og nu spørger man ud i befolkningen, hvad de måtte have af ideer. Forsøger Nationalmuseet og de øvrige i referencegruppen at slippe af med dem, der har faglig viden om emnet?
»Nej, vi har hele tiden haft planer om at inddrage forskere. Selvfølgelig inddrager vi fagpersoner,« siger Jakob Høgel.
Jakob Høgel ønsker ikke at fortælle nærmere, hvordan de indkomne borgerforslag skal bruges i arbejdet, da udvalget har en intern aftale om ikke at diskutere arbejdsmetoder i offentligheden.
»Vi kigger på det, der kommer ind, og vurderer det fornuftigt,« siger Jakob Høgel.
Koloniforsker bifalder ideen
Berlingske har erfaret, at arbejdsgruppen ved sit sidste møde, tirsdag, havde besøg af en stribe koloniforskere, heriblandt lektor Gunvor Simonsen fra Københavns Universitet og lektor Niels Brimnes fra Aarhus Universitet, der i oktober udtrykte undren over manglen på forskere.
En anden prominent koloniforsker, Erik Gøbel, der blandt andet har stået bag Gads nyligt udgivne kæmpeværk »Danmark og kolonierne« bifalder Nationalmuseet og arbejdsudvalgets opråb til offentligheden.
»Efter den voldsomme debat tror jeg, at udvalget nu ønsker at sikre sig mod kritik ved at opfordre så bredt som muligt til, at man indsender ideer,« siger Erik Gøbel.
På referenceudvalgets møde tirsdag blev medlemmerne præsenteret for resultaterne af en nylig undersøgelse af befolkningens viden om de tidligere danske kolonier, foretaget af Niras. Erik Gøbel mener, at Nationalmuseets efterlysning af ideer til koloniformidlingen ligger i »god forlængelse« af denne undersøgelse og synes i øvrigt, at det kan give mening at spørge befolkningen.
Kan man kalde det et forsøg på at demokratisere historieskrivningen?
»Ja, netop. Jeg synes, det er en udmærket idé at spørge fagfolk, der ved noget, og samtidig spørge hele befolkningen. Man kan jo ikke afvise, at der kan komme en god idé, som vi fagfolk ikke har tænkt på, fordi vi ligesom er fedtet ind i stoffet,« siger Erik Gøbel.
Kulturministeriet har nedsat en referencegruppe med Nationalmuseet som tovholder til at drøfte de overordnede spørgsmål i forbindelse med forundersøgelsen. Forarbejdet afsluttes med en rapport i begyndelsen af 2022.
