Museumsboom i København: Der bygges for milliarder, men vil vi gå museums-amok?

Nye museer som Danmarks Naturhistoriske Museum og Vikingeskibsmuseet skærper kampen om gæsterne. Sammenlagt bygges der for 3,2 milliarder kroner, og museerne regner med årligt at sælge 800.000 billetter ekstra.

Geologisk Museum, som hører under Danmarks Naturhistoriske Museum, har med udstillinger om blandt andet dinosaurer vist, at man kan tiltrække et nyt og stort publikum. På billedet ses Christopher Jacob Ries, der var med til at skabe udstillingen. Sofie Mathiassen

Man skal tilbage til 1990erne for at finde et boom i museums- og kulturbyggeriet i hovedstadsområdet, som ligner det, der i øjeblikket finder sted.

Dengang var det blandt andet Nationalmuseet, Louisiana, Arken og ikke mindst Statens Museum for Kunst, der byggede, men det var ikke i samme omfang som det, der i øjeblikket er på vej.