Mohamed Bourouissa: »HARa!!!!!!hAaaRAAAAA!!!!!hHAaA!!!«

ccc Kamel Mennour

Cowboys med dreadlocks, shoplifters, advarselsråb fra narkodealere og kornede videooptagelser fra et fransk fængsel fylder lige nu Kunsthal Charlottenborgs ene fløj. Mohamed Bourouissas poetiske indgriben på marginaliserede, kriminaliserede og ikkeintegrerede subkulturer er gennemsyret af et ønske om at vise menneskene bag og er sine steder mere bevægende end andre.

Uddrag af anmeldelsen:

»Horse Day« beskæftiger sig med sorte cowboys fra Philadelphia i USA, som Bourouissa slog sig ned iblandt i otte måneder for at forstå dem og vinde deres tillid. De er hollywoodfilmenes antitese. Hvor en velkendt cowboykliché er en hvid mand med stramme bukser, bredskygget hat og spidse støvler, traver de her ryttere med dreadlocks, shorts og hvide sokker i gummisko gennem en udbombet bys gader. Under forløbet stabler Bourouissa et kunstprojekt og en konkurrence på benene og får løftet Philadelphias cowboys et nyt sted hen med en filmisk intensitet og en udsyret stil, der kan minde om Quentin Tarantinos.«

Læs hele anmeldelsen her.