Lige nu viser O-Overgaden tre kunstnere, der bevæger sig i hver sin retning i alder, medie, form og indhold, og understreger, hvor fedt og enkelt et format O-Overgaden arbejder ud fra.

Hver udstilling er små, stramt komponerede portioner, der på ingen måde virker anmassende. Efter endt gennemgang føles det som at have mediteret på en eftermiddag. Navnlig fordi alle tre kunstnere involverer min krop rent fysisk med deres lyd, menneskelige form og virtuelle berøring.