Kunstens loppemarked er i byen: Hvis man vil være en kunstmetropol, skal man kunne rumme flere ting på samme tid

Har den danske kunstscene brug for to kunstmesser, og hvem er de egentlig til for? Et almindeligt publikum eller kunstscenens fødekæde? Berlingske har talt med kunstverdenen om de kommende kunstmesser Chart og Enters berettigelse.

Enter Art Fair løber af stablen 26.–29. august, hvor en lang række danske og udenlandske kunstnere og gallerister deltager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Julie Nymann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Skal man være helt hård, er det jo kunstens loppemarked. Nogle værker vises for at profilere sig som gallerist og vise, hvor fremsynet, man gerne vil være, men jeg tror ikke, der er nogen, der vil sige, at det er en succesfuld messe, hvis ikke de har fået et godt salg.«

Sådan lyder det fra Anne Riber fra galleriet Format Artspace, der er at finde på Enter Art Fair i den kommende weekend, hvor kunstmessen Chart også finder sted.

Anne Riber fra galleriet Format Artspace er en af de gallerister, der er at finde på Enter Art Fair i den kommende weekend. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Som tidligere talskvinde og kunstfaglig medarbejder på den hedengangne kunstmesse Art Copenhagen i Forum har hun et indgående kendskab til det danske kunstmessemiljø – og føler sig i øvrigt godt til rette på Enter, hvor gallerierne i tråd med Chart gerne viser helt nye værker frisk fra fad produceret specifikt til udstillingerne for at give publikum et komprimeret øjebliksbillede af, hvordan samtidskunstscenen ser ud netop nu.

»Her kan galleristerne kickstarte en ny karriere for en kunstner eller cementere deres allerede synlige kunstnere i håbet om at få dem løftet op i en anden klasse,« fortæller hun.

Kunstmesserne er først og fremmest en merkantil markedsplads. Det er her, hvor kunstens købmænd profilerer sig på flere niveauer. Her er der mulighed for at skabe netværk gallerierne imellem samt til kunstsamlere og kunstprofessionelle messefolk fra ind- og udland, der er mødt op for at kigge det danske kunstmarked efter i sømmene.

Og alt dette kommer også det almindelige publikum til gode:

»Der er for eksempel en meget lettere adgang til galleristerne her. Alle står ved sin stand og er tilgængelige. I hverdagen kan man godt opleve, at galleristen sidder på kontoret, har møder eller er ude hos kunder. Jeg tror, der er mange almindelige gæster på en messe, der kan få nogle anderledes samtaler her – også med kunstnerne, der ofte selv er omkring standene – og et godt view ud over kunstscenen lige nu. Det er en intensiveret gallerisuppe det her!« siger Anne Riber.

Æstetik og mangfoldighed

Kunne København ikke klare alt det på én og samme messe? Nej, ikke nødvendigvis, siger gallerist Christian Andersen.

»De to messer er en let og elegant måde for det almindelige publikum at blive præsenteret for det bedste fra den danske kunstscene netop nu. Det ville kræve et enormt researcharbejde at komme frem til samme resultat på egen hånd.«

Butiksejer bag Holly Golightly, Barbara Husted Werner, har samlet på kunst gennem 20 år og møder op på begge messer for at orientere sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivia Frølich.

Han har været med på Chart frem til i år, hvor han har valgt at springe over. Over årene er han blevet mere og mere internationalt orienteret og satser i år på Basel, hvor han er medstifter af messen »June Art Fair«, som åbner i slutningen af september.

»Chart har været formativ for mig i forhold til den danske scene, dengang jeg var et nystartet galleri,« siger Christian Andersen, der ikke er i tvivl om messernes relevans og mangfoldige styrke – navnlig over for kunstsamlerne, som er kernepublikummet for gallerierne.

»Jo mere, der er at se på, jo mere informerede beslutninger kan man tage om et kunstkøb.«

»Man siger, at kunstnere på kunstmesserne får sig lidt af et wakeupcall. Det er ligesom at opdage, at ens forældre har sex, noget du i virkeligheden helst ikke vil vide noget om. Det gør lidt ondt, hvis din gallerist pludselig står og laver et slagstilbud, eller man overhører folk, der står og taler uhæmmet om ens kunst.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathilde Schmidt.

Butiksejer bag Holly Golightly, Barbara Husted Werner, er et af de mennesker, der møder op for at orientere sig på begge messer. Hun har samlet på kunst gennem 20 år.

»Chart og Enter er to meget forskellige messer for mig. Chart er en æstetisk og intim oplevelse med et meget fint afsæt i den skandinaviske kunst, der får os til at føle os tætte på vores naboer. Enter er blevet et ret flot format, som minder mere om en traditionel messe,« siger Barbara Husted Werner, der forsøger at være i København i messeweekenden, hvor hun også gerne tager imod kunstmiddagsinvitationer – i år fra Chart.

»Og så kan det jo være, at jeg lærer et nyt galleri at kende. I Stockholm for eksempel. Men jeg har som regel orienteret mig om nogle kunstnere, jeg godt kan lide, inden jeg tager afsted,« siger hun.

Det kunne for eksempel være Mie Olise Kjærgaard, som er repræsenteret af Hans Alf Gallery, der udstiller på Enter.

Hun har en lang gallerihistorie bag sig med repræsentation hos Barbara Davis Gallery i Texas, et samarbejde med Journal Gallery i New York, som hun har en soloudstilling hos i oktober.

»Først ville jeg nok helst have været med på Chart, der til at starte med var vigtigere end Enter. Det var jo de bedste gallerier, der var gået sammen om Chart. Men da Enter fik fat i nogle af de store internationale gallerier, som har været med på Basel i de sidste 15 år, ville mange gallerier og kunstnere pludselig også gerne være der. Så i dag synes jeg begge messer er gode,« siger Mie Olise Kjærgaard.

Det er niende gang, at Chart Art Fair finder sted på Charlottenborg, hvor 26 gallerier fra Norden deltager. Der vil desuden i år være en eksperimentel sektion, en kunstbogsmesse samt en række talks, optrædener, filmvisninger, koncerter med mere. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Stjernholm.

Værdien af et rigt kunstliv

Sidste del af fødekæden er byens museer og kunsthaller og deres evige jagt efter nye navne til kommende soloudstillinger eller opkøb af enkeltværker til deres samlinger.

O – Overgaden Institut for Samtidskunst på Christianshavn, hvor Aukje Lepoutre Ravn lige nu er konstitueret leder, ser dog ikke kunstmesserne som et fokus til at udvikle deres virke, men som en mulighed for at skabe netværk med det fagfolk, som messerne har inviteret til byen og dermed udvide det internationale kendskab til O-Overgaden.

»Under messedagene tilbyder vi kunstprofessionelle folk et arrangement hos os, fordi vi ved, at der er mange, der gerne vil ud at se, hvad der ellers sker på kunstscenen i København,« siger Aukje Lepoutre Ravn.

Anne Riber supplerer:

»Hvis man vil være en kunstmetropol, skal man kunne rumme flere ting på samme tid. Kommer man som udenlandsk samler til København, vil man synes, det er smalt, hvis der kun er én messe. Et rigt kunstliv får folk til at tage den danske kunstscene alvorlig.«