Hver uge popper der nye udstillinger op på de københavnske gallerier, hvor du kan få en god fornemmelse af, hvad samtidskunstscenen interesserer sig for. Lige nu gælder det både tilbageblik til pionerer fra animationskunsten, den feministiske performancekunsts begyndelse og samtidskunstværker i mørk, glinsende ler.

Husk, at du altid er velkommen på gallerierne og til en fernisering, uanset om du har tusindlapperne flagrende ud ad bukselommerne eller blot er i byen for at lade dig inspirere.

Berlingskes kunstredaktør Birgitte Ellemann Höegh peger på fem udstillinger, hun glæder sig særligt til i de kommende uger.