Fredag eftermiddag blev der rundet et nyt delmål i debatten om et kommende dansk kolonimuseum, da den såkaldte referencegruppe, der har haft til opgave at belyse mulighederne for at styrke museumsformidlingen af Danmarks kolonihistorie, afleverede sin forundersøgelse til Kulturministeriet.
Undersøgelsen peger på en række forskellige scenarier, der kan styrke formidlingen af kolonihistorien yderligere.
Referencegruppen blev sidste år nedsat af Nationalmuseet og tæller blandt andre repræsentanter fra Institut for Menneskerettigheder, Statens Museum for Kunst og Historielærerforeningen. Men det vakte bekymring blandt faghistorikere og politikere, da Berlingske på baggrund af aktindsigt kunne dokumentere, at gruppen ikke talte en eneste faghistoriker med de tidligere danske kolonier som speciale.
Det fik to af landets førende kolonihistorikere, lektor Gunvor Simonsen fra Københavns Universitet og lektor Niels Brimnes fra Aarhus Universitet, til at udtrykke bekymring for, at der kunne ske skævvridning af indholdet af det kommende museum.
Seneste nyt fra udvalget kom i december, da udvalget appellerede til offentligheden, heriblandt borgere, organisationer og andre, om forslag til, hvordan denne formidling skal foregå fra udenforstående »borgere, organisationer og andre«.
Vestindisk Pakhus stadig i spil
Ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet peger referencegruppen nu på 13 forskellige scenarier til at styrke formidlingen af Danmarks kolonitid. Forslagene er udarbejdet inden for tre tematikker: Kolonihistoriske videns- og læringsportaler, kolonihistoriske multihuse- og museer og kolonihistorie ud i hele landet. Derudover kortlægger undersøgelsen danskernes viden om Danmarks kolonitid og den nuværende formidling af kolonitiden.
Det første af forslagene skitserer et projekt, der allerede under de indledende runder af forundersøgelsen blev genstand for en voldsom debat om mål og midler.
Det drejer sig om et »Kolonihistorisk hus« indrettet i det nuværende Vestindisk Pakhus. Etableringen anslås at koste 317 millioner kroner, og de årlige driftsudgifter forventes at være omkring 17 millioner kroner. Netop placeringen af et museum i Vestindisk Pakhus fik kritik fra faghistorikere, der påpegede, at pakhuset ikke direkte havde haft en rolle i den slavehandel, som flere grupper af aktivister ønsker skal være en betydelig del af koloniformidlingen.
Andre forslagsoverskrifter i forundersøgelsen er »Fellowship-program for kolonihistorisk formidling«, »Kolonihistorisk Hus – den digitale oplevelse«, »Kolonihistorisk uddannelsessite (online platform)«, »Kolonihistorisk projektuge i Rigsfællesskabet«, »Det åbne Koloni-arkiv – Crowdsourcing af koloniale livsfortællinger«, »Podcast – livsfortællinger fra kolonierne«, »Kolonihistorisk Lokalmuseum Danmark«, »Kolonihistorisk år« og »Den mobile kolonihistorie«.
»Vil læse rapporten grundigt«
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) takker i pressemeddelelsen referencegruppen for en udførlig og omfangsrig forundersøgelse, »der peger på en lang række forskellige scenarier for, hvordan man kan styrke formidlingen af dansk kolonihistorie«.
»Jeg vil nu læse rapporten grundigt, før jeg tager stilling til dens konklusioner,« siger kulturministeren.
Det indgår i finanslovsaftalen for 2021, at regeringen, Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har aftalt at belyse mulighederne for at styrke formidling af Danmarks kolonihistorie.
Forundersøgelsen er udarbejdet af en referencegruppe med Nationalmuseet som formand. Referencegruppen har derudover bestået af M/S Museet for Søfart, Moesgaard Museum, Historielærerforeningen, Institut for menneskerettigheder, Foreningen Kolonihistorisk Center, Rigsarkivet, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum samt Grønlands Nationalmuseum.
