København er nu vigtigt skridt nærmere opførelse af kæmpestatue ved Søerne

Alt tyder på, at der er ny kunst på vej til blandt andet Søerne, Rådhuspladsen og Christianshavn, efter at Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg netop har godkendt indstillingen af fire værker. Et monument skal dog i høring.

Kirsten Justesens skitse til den seks meter høje statue af Grevinde Danner. Kirsten Justesen

Københavnere og byens besøgende får tilsyneladende noget nyt at kigge på i byrummet.

Det står klart, efter at Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg mandag aften har taget stilling til opførelsen af fem nye monumenter og bidrag til det københavnske bybillede og samtidig har besluttet at takke ja til fire ud af de fem.