En dag i 1975 tog den dengang 19-årige Lars Trier (som i parentes bemærket endnu ikke havde udstyret sit navn med et »von«) fra København til Stockholm udelukkende for at se Vilhelm Hammershøis mesterværk »Fem portrætter«, som befinder sig i Thielska Galleriet i den svenske hovedstad. 

Den unge Trier var blevet interesseret i billedkunst, og Hammershøis helt uudgrundelige hovedværk interesserede ham i særlig grad.