Der mangler noget jazz, noget piberøg, et par kubistisk-abstrakte malerier og en Finn Juhl-stol, så ville stemningen være perfekt, tænker jeg her på SMK, hvor der er pressevisning af forårets store særudstilling, en grundig, altomfavnende præsentation af væveren Anna Thommesen (1908-2004). 

Hendes konkrete mønstre er ren lurmærket modernisme af den evigtgyldige slags, og deres raffinerede farvesætning, der konsekvent modarbejder enhver rumlig billeddannelse, vidner om en billedkunstner eller kunsthåndværker med fuld kontrol over sine virkemidler.