For 100 år siden blev alle bedt om at skynde sig forbi udstillingen – værkerne er stadig helt suveræne
Käthe Kollwitz tegnede som en drøm, men var mest interesseret i livets skyggesider.

Käthe Kollwitz tegnede som en drøm, men var mest interesseret i livets skyggesider.

Sorg, død og ulykke er flyttet ind på SMK. Men også solidaritet og kamp for en bedre verden.
Det er tyske Käthe Kollwitz (1867-1945), der har indtaget museets østlige særudstillingslokaler, og selv om det, der vises, næsten udelukkende er sort/hvid grafik i ret små formater, er det umuligt at gå udstillingen nok så hurtigt igennem uden at blive ramt, uden selv at mærke sorgens og fortvivlelsens tilstedeværelse.