Først fik de Nørrebro til at elske en helt ny park. Nu vil kunstnergruppen give de danske kyster et kunstigt rev

En slags »Superkilen« for fisk er under opsejling ved de danske kyster. Hvis det altså står til kunstnergruppen Superflex, der med deres kunstprojekt »Super Rev« ønsker at skabe havets margueritrute i samarbejde med fiskene. Superflex modtog lørdag aften Kronprinsparrets Kulturpris. Berlingskes kunstredaktør, Birgitte Ellemann Höegh, er taget ud i deres værksted for at høre, hvorfor de vil være kolleger med fisk.

Kunstnergruppen Superflexs prestigeprojekt »Superkilen« åbnede i 2011. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Dette interview handler om fisk … som samarbejdspartnere. Det ønsker kunstnergruppen Superflex sig i al fald, at de slimede væsner skal være. Al magt til fiskene.

Siden Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Christiansen gik på kunstakademiet i slutningen af 1990erne og stod og eksperimenterede med orange biogasanlæg, har et af deres afgørende fokusområder været miljøet. Dengang kørte Arnold Schwarzenegger rundt i en Hummer og Anders Fogh Rasmussen talte om klimahysteri.

I dag er accepten af klimaforandringer anderledes bred.

Superflexs orange signaturfarve, der har gennemstrømmet en hel del af deres projekter – er stadig farven på den seks meter høje port, jeg går ind ad til deres værksted på Østerbro i en tidligere transformerhal, nu med 14 ansatte. Men en sart pink er begyndt at snige sig ind i deres dna.

Jakob Fenger, Bjørnstjerne Christiansen og Rasmus Rosengren Nielsen fra kunstnergruppen Superflex. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Nede i kælderen er en lang reol med prøver på sten, koraller og svampe i pink, samme nuance som deres installationsværk »Dive-in«, der netop har været vist på en mark nær KØS i Køge, og som også er et bud på et stykke urarkitektur for fisk, når og hvis vandene på et tidspunkt kommer til at stige.

Rasmus Nielsen har vist mig en kopi af »Dive-in« i den øverste turbinehal, og vi er gået ned ad smalle jerntrapper til hallens kælder og har sat os om et bord med Jakob Fenger og Bjørnstjerne Christiansen, der fortæller om deres rev-projekt på skift. De sender hinanden indforståede blikke, giver hinanden tid til at tale, supplerer og uddyber. Man kan tydeligt mærke, at de har arbejdet sammen om Superflex siden 1993.

Farven pink, har de gennem deres samarbejde med havbiologer og marineforskere fundet ud af, tiltrækker fisk – lige som en hel del andre forhold, de har suget viden om til sig på ekspeditionsrejser ud i verden og nede i Stillehavets dyb.

Ud af alt det er kunstprojektet »Super Rev« kommet op til overfladen, en prototype på et kunstigt rev, som de håber vil blive etableret på havbunden i de danske have. I alt 55 kvadratkilometer.

Det første stykke »Super Rev« blev sat ned i Øresund for en måneds tid siden i fællesskab med kronprins Frederik. I DR1s tv-show fra prisoverrækkelsen kunne man i en lille film følge Kronprinsen og Superflex på installationsekspedition.

Masterplan for gigarev

»Sten er ekstremt afgørende for liv under vandoverfladen. I Danmark er der blevet høstet 55 kvadratkilometer sten fra havets bund. Derfor tænker vi, at det er et fair tilbud at bygge det samme tilbage igen og give fiskene noget nyt at bo i,« siger Jakob Fenger.

»Vi arbejder på en masterplan for et fremtidigt rev, og gennem vores kunstneriske manifestation gør vi projektet fysisk, så man kan forstå det,« supplerer Bjørnstjerne Christiansen.

Det lyder meget smukt, og det er det sådan set også, det kunstige rev, som de har skabt deres prototype af i keramik og metal. Materialerne varmes op, gas injiceres og franskbrødslignende huller opstår, som mimer dem, der er til stede for at skabe rev, har Rasmus Nielsen forklaret.

Overfladerne i det pink monument, der ligner en mini-triumfbue, er ru og raspet at røre ved. Det er inde i monumentets tusindvis af huller fiskearterne skal tage bo. Gør man det rigtigt, kan man i princippet etablere koralrev omkring Danmarks kyster. Til det formål har Superflex altså inviteret fisk ind i kunstnergruppen.

»Vi har spurgt forskellige fiskearter, hvilke præferencer, de har til byggeri. Og vi vil ikke bare bygge parcelhuse derudad, for så ved vi godt, hvad det vil blive for en by. Der skal være både parcelhuse, højhuse, legepladser, alle mulige mærkelige ting,« siger Jakob Fenger.

Det kan minde om Superflex' arbejdsmetoder under tidligere projekter. For eksempel parken »Superkilen« på Nørrebro i København, hvor de talte med beboerne i området for at forstå, hvad de ønskede sig i deres park. I dag finder man blandt andet busstoppesteder fra Kasakhstan, springvand fra Marokko og en rutsjebane fra Tjernobyl side om side med mennesker, der hænger ud, skater, spiller skak og spiser kylling med pomfritter fra henne om hjørnet.

»Der er opstået en form for ejerskab, som er stærkt – et socialt diverst offentligt område i København og ikke så opdelt et rum,« siger Bjørnstjerne Christiansen.

Jakob Fenger, Bjørnstjerne Christiansen, og Rasmus Rosengren Nielsen fra kunstnergruppen Superflex. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Prisen går til en hundestejle

Lige nu vover Superflex den påstand, at de er på vej et helt nyt sted hen med kunsten på linje med Marcel Duchamp. I begyndelsen af forrige århundrede slæbte den franske billedkunstner en pissoirkumme ind i en kunsthal, som han kaldte for »Fontaine«, et kunstværk, der blev anslaget til en ny måde at forstå kunsten på.

»Det er en lang proces, men meningen er, at det (dialogen med fisk, red.) på et tidspunkt bliver almindeligt acceptabelt. Da Duchamp puttede en pissekumme ind på et museum, var det heller ikke en del af en almen diskussion. Men der er ikke én formningslærer, der vil benægte, at det er en del af almen kunst i dag,« siger Jakob Fenger.

»Selvom Super Revet bliver bygget nu, er målet også en mentalitetsændring, som sker langsomt. Så om 250 år går Kronprinsparrets Kunstpris til en hundestejle, uden at vi synes, det er mærkeligt, fordi vi har en flerarts perspektiv og anerkendt, at fisk også har kunstnerisk agens,« siger Rasmus Nielsen.

I mener simpelthen, at jeres »Super Rev« har potentiale til nye forståelser på niveau med Duchamp?

»Absolut,« siger Jakob Fenger og smiler med et åbent ansigt.

»Jo, men det ville da være mærkeligt at sige andet end, at de tanker, man sætter i gang, når man arbejder så hårdt på at skifte perspektiv, har det potentiale,« siger Bjørnstjerne Christiansen uden at fortrække en mine.

»Vi er en kunstnergruppe, der delvist består af fisk nu. Det er for mange lidt abstrakt, men det tror jeg ikke, det vil være om så forfærdelig mange år.

Kender du Leonardo da Vinci-tegningen med ham den Jim Morrison-agtige figur, »Den Vitruvianske Mand«, der står i en cirkel? Det er det perspektiv, vi sidder fast i i dag.

Vi er skabt i Guds billede, og menneskets proportioner er udgangspunkt for al æstetiske tænkning. Afstanden fra hånden til albuen kan vi replicere i alt, hvad vi bygger, alt er helt perfekt inden for den cirkel. Den form for humancentreret æstetisk læsning af omverdenen, vil vi gerne bryde, fordi der er noget at hente derude.

Vi får faktisk en sjovere verden af det, og det er ikke kun for fiskenes skyld. Når vi involverer en fisk i en kunstnerisk proces, kommer der nogle uendeligt mere interessante værker ud af det,« siger Rasmus Nielsen.

»Men altså, hvis der ikke er nogen, der griber bolden, så kan vi stå og råbe, så meget vi vil, og så er det klart, at det ikke får den betydning, som Duchamp har haft.«

Grundstenen til »Super Rev«, som Superflev har installeret i Øresund i fællesskab med kronprins Frederik. Fold sammen
Læs mere
Foto: »As Close As We Get«, 2021. Foto Superflex..

Kunstaktivisme?

»Super Rev« er umiddelbart set blandt kunstnergruppens mindre kontroversielle projekter. Der er nok ikke ret mange mennesker, der mener, at det er en decideret dårlig idé at skabe bedre forhold for livet i havet.

Tidligere værker har peget på værdien af at sænke forbruget af fossile brændstoffer, en omfordeling af verdens goder og en nedsættelse af forbrug generelt. De har samarbejdet med biogasingeniører og bønder i Afrika om nye energikilder.

For at sætte fokus på historien om presset fra de internationale råmaterialepriser, er de sammen med bønder i Brasilien kommet op med sodavanden Guarana Power, der er blevet solgt i 7-Eleven og endt i MoMAs samling.

De har oversvømmet en kopi af en McDonald's-restaurant i et videoværk og sat markeringsmærker op i lukusvarehuset Galeries Lafayette i Paris for at italesætte konsekvensen af de stigende have – emner, der tilsammen fremkalder en mere polariserende diskussion, end deres »Super Rev« formentlig vil frembringe.

»Det er, fordi vi har valgt en fløj, som ikke laver demonstrationer normalt. Fiskene. Og hvordan kommunikerer man så? Lige nu ser det ud som om, vi snakker med ingenting, men i virkeligheden står der en meget stor majoritet på den anden side, som vi lægger op til er nogle, vi kommer til at tale mere med i fremtiden,« siger Jakob Fenger.

Kunstnergruppen »Superflex« blev grundlagt i 1993. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Er I kunstaktivister?

»Det korte svar er nej,« siger Rasmus Nielsen.

»Kunstneren problematiserer ting i samfundet og får magthavere til at tænke sig om. Det er jo det, kunsten helt klassisk kan. Kunsten er først og fremmest den kunstneriske manifestation, og vi laver så her fysisk, formgivne manifestationer, som andre kan kigge på, lære af og spejle sig i,« siger Bjørnstjerne Christiansen.

I arbejder med åbne værker, stiller spørgsmål og ønsker ikke at tage konkret stilling. Men ved gentagende at pege et bestemt sted hen, som jeg oplever, I gør, ved at beskæftige jer med emner som bæredygtighed, overforbrug og klimaudfordringer, bærer I så ikke en stillingtagen frem?

»Det handler om de tools (Superflex kalder deres værker, der indeholder et bud på en løsning, for Tools, red.), vi lægger frem, og det afhænger af brugeren. For eksempel handler »Superkilen« om, at nogle af de borgere, der har været med til at lave parken, har fået en oplevelse af godt at kunne påvirke det offentlige rum.

Det er det, der kan få os til at blive høje. Næste gang, der skal bygges, kan de sige: 'Jeg kan også være med her, ikke kun for at kritisere'. Det får dem til at blive engageret, og det er væsentligt for os. Så på den måde er der en meget klar holdning,« siger Bjørnstjerne Christiansen.

Jeres sodavand og sociale gigagynger »One Two Three Swing!« står på museer og indgår i private samlinger. Rigtig mange mennesker har jeres orange plakat med påskriften »Foreigners. Please Don't Leave Us Alone With The Danes!«, som man kan samle op på Statens Museum For kunst, hængende derhjemme. Vil jeres »Super Rev« komme til at indgå i museale sammenhænge?

»Ja da, det kan indgå i museale sammenhænge på land, men måske også under overfladen med et undervandspublikum af almindelige museumsgæster med dykkermasker«, siger Jakob Fenger.

Det bliver margueritruten under vandet?

»Ja, og det kan jo være den tilgang, man kan have; at man ikke køber sig ind i et klassisk politisk projekt, men i et kunstværk,« slutter Rasmus Nielsen.