Som helt almindeligt sjoskende civilist er det ikke ofte, man har et ærinde på Hærens Officersskole inde på Frederiksberg Slot. 

Derfor havde jeg ingen betænkninger, da jeg blev inviteret til afsløringen af et nyt kunstværk i den del af skolen, der fremover vil hedde Reserveofficerernes Saloner og som både vil være mødelokale og fungere som »erindringssted for reserveofficerens historie«, som der stod i indbydelsen.