Den kunstpolitiske diskussion om repatriering, appropriation, privilegier, magt og racisme i en kolonial kontekst, blev skoldhed, da Statens Museum for Kunst (SMK) gik i gang med at arbejde på Nolde-Kirchner-projektet.
Målet med udstillingen var at skabe debat om, hvorvidt menneskesynet hos to af ekspressionismens mest berømte tyske billedkunstnere var problematisk. Det drejede sig om Emil Nolde (1867-1956) og Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938), der, ud over deres nyskabende brug af stærke farver og voldsomme penselstrøg omkring forrige århundredeskifte, begge lod sig inspirere af kulturer uden for Europa for så siden at sværme for nazismen.
Udstillingen blev et fornyende og toptjekket bud på, hvordan man kan få mennesker med nye interesser ind i museumsbygningerne, godt hjulpet på vej af et emne, der kredser om en aktuel og skoldhed kunstpolitisk diskussion.
»Kirchner og Nolde til diskussion« var ikke nogen feelgoodudstilling, men en følsom behandling af et sensitivt emne.