En fotograf bad dronningen lukke øjnene. »Her i sin indre verden finder personen Margrethe både styrke og ro«

Hvem forestiller det – dronningen eller kvinden Margrethe? Svaret på spørgsmålet er en af de ting, der gør en miniudstilling med portrætter af dronning Margrethe interessant. Særligt et specielt fotografi alene gør rejsen til museet værd, mener Berlingskes kunstanmelder.

Warhols portræt fra 1985 indgik i serien »Reigning Queens« og baserer sig på Rigmor Mydtskovs officielle regentportræt fra 1972 Andy Warhol/Frederiksborg ∙ Nationalhistorisk Museum.

»Trash for Europeans« kaldte de det på Andy Warhols »Factory« i New York i begyndelsen af 1980erne. 

Det, de talte så grimt om på kunstfabrikken, var de grafiske serier, der egentlig ikke havde noget kunstnerisk sigte, men som blev lavet til ‘markedet’ for at hive huslejen hjem.