Det fik både den socialdemokratiske borgmester og en konservativ rådmand på Frederiksberg op af stolen, da en række skulpturer blev fjernet fra Haveselskabets Have lige op til Frederiksberg Have.

Det var i juli sidste år, kort efter at Det Kongelige Danske Haveselskab havde overdraget haven til Slots- og Kulturstyrelsen, at det gik op for offentligheden, at flere skulpturer var blevet taget ned og fjernet af Haveselskabet.