Cindy Sherman, som er en af det 20. århundredes vigtigste postmodernistiske kunsterne, har i sine seneste værker forklædt sig i midaldrende gyselige selfies og sat dem på de fornemme flamske billedtæpper. De sætter dybere spor end lige først antaget og kan opleves netop nu.
Uddrag af anmeldelsen:
»Men Cindy Shermans billedtæpper har en helt anden og absurd vibe. For at sige det lige ud af posen er hendes portrætter totalt langt ude, ja, nærmest frygtindgydende satiriske over en samtid, hvor vi med filtre, træk og morphing kan påvirke vores alter ego.
Som udgangspunkt er det ansigtsforvridende greb skabt til at forskønne vores udslidte fjæs, som vi ønsker verden skal se, når vi poserer foran et landskab eller andet, vi finder genklang i. Men ofte får metoden os bare til at ligne sminkede lig.
For eksempel i Cindy Shermans konstruktion af en midaldrende, sølvgrå ma’am med babylyserød trutmund, sort overgjort khol om øjnene med et lille kækt svirp opad samt hjerte-emojis drysset ud til kanten af fotoet, der signalerer et infantilt ønske om at være mindst 30 år yngre, end hun reelt er, men med øjenbryn, der af botoxen i panden er rykket fem centimeter for højt op, ikke kan løbe fra sin alder.«
