Statens Museum for Kunst åbner dørene op for deres længe ventede udstilling om barokken. Alt ånder fryd og gammen, men er lidt for velfriseret til en gengivelse af en retning i malerkunsten, man kaldte for det beskidte sprog.
Uddrag af anmeldelsen:
»Jeg lader mig forarge over billeder af depraverede gøglere og landevejsstrygere. Lader engle besynge min sjæl og mit øje bedrage af trompe-l'oeil-teknikker – eller …?
Det var i al fald dét, malerne fik til opdrag i 1600-tallet, hvor Caravaggio, Rubens, Rembrandt og Velázquez lærte kolleger at male lys ud af mørket og inkorporere vanitassymboler i et århundrede, hvor krige, sygdom og »den lille isvinter« gjorde livet surt for den almene borger.
Men det hele er en smule for friseret til min smag.
Ja, undskyld mig, for der er skabt en gennemført lækker iscenesættelse i ønsket om at ramme den barokke stemning. Væggene er malet sådan cirka nougatfarvede (barokmalerne koncentrerede sig om den rødbrune og sorte palet) og draperinger af stof er slængt hen over rumdelere.«