5 stjerner: Stor, international kunstner er kommet til Vestegnen. Du bør unde sig selv at opleve ham 

Arken har gjort noget af et scoop med udstillingen af Anish Kapoors spektakulære kæmpeværker. Se den, hvis du vil opleve en af verdens store internationale kunstnere, som også er populær blandt almindelige mennesker.

Anish Kapoor, »Memory«, 2008. David Stjernholm

En uhyggelig, sugende lyd er det første, man hører. En blanding af en knurren, et bøvs og et råb. 

Tættere på ser man, at lyden kommer fra et stort, cirkulært bassin nedfældet i gulvet i et af Arkens sidegallerier, og helt tæt på opdager man, at lyden kommer fra en roterende malstrøm i den sorte væske, bassinet er fyldt op med.