Den lidt mystiske titel på svenske Jonas Hassen Khemiris anden roman, »Montecore«, henviser til navnet på den hvide tiger, der i 2003 angreb og sårede Roy fra Las Vegas-tryllekunstnerduoen, Siegfred & Roy. Men man skal nu helt hen i slutningen af romanen, før man bliver klog på, hvorfor romanen har fået dette navn. Og helt klog på det, bliver man næppe.
For romanen handler slet ikke om den bemeldte tiger, men om en ung mand, der deler navn med forfatteren af bogen. Hans far er tunesisk, hans mor er svensk, og efter (ligesom virkelighedens Jonas) at have haft succes med sin første bog, har han sat sig for at skrive en til. Denne gang om faderen, som er stukket af. Og det er den bog, vi læser.
Men faktisk er det tilsyneladende ikke ret meget af bogen, Jonas selv har skrevet. Han bliver nemlig hjulpet og vejledt af faderens barndomsven Kadir, som gør hvad han kan for at få Jonas til at fremstille et heltebillede. Kadir sender Jonas breve om hans og sin og faderens tid sammen i Tunesien, medsender forslag til afsnit og kapitler og går skånselsløst til dem, Jonas skriver. Revser, korrigerer, presser på. Og da Jonas endelig samler romanen sammen, vælger han at udgive materialet som det er: Brevene fra Kadir, rettelserne, hans egne udkast (som regel skrevet i 2. person til Kadirs store irritation), osv.
Det kan lyde forvirrende, og er det egentlig også – især fordi Kadirs sprog er en pudsig sammenblanding af svensk og fransk-arabisk (fejende flot oversat af Niels Lyngsøe til dansk), som det tager læseren et par sider at vænn e sig til. Men det er en forvirring af den slags, man værdsætter, og som hæves op til noget nær stor kunst, der endvidere tager favntag med et højaktuelt emne.
»Montecore« er nemlig historien om det selvtilstrækkelige Sverige, som kun i ringe grad kan give plads til mennesker med anden kulturel baggrund. Man hævder sig tolerante, men praktiserer fremmedfjendskhed af værste skuffe. Jonas’ far er en lovende kunstfotograf, men ender som dyrefotograf inden han flygter fra Sverige igen, og Jonas selv har svært ved at finde sin identitet – tunesisk er han ikke, men heller ikke svensk.
Måske lyder temaet en smule fortærsket, men i Khemiris hænder får det en ny behandling, der gør det værd at genbesøge. Den dialogiske komposition mellem Kadir og Jonas åbner for fordomme og stereotyper i begge lejre, og giver samtidig grundlag for metafiktive spil med spejlinger, kinesiske æsker, osv.
Alt i alt vedkommende, stimulerende og raffineret.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
