Mediekommentar: Når mediebranchen løber tør for noget at snakke om, kan vi altid snakke om os selv

Endnu engang har Mediedanmark begået det, Mediedanmark begår bedst. Med programmet »Deja-vu med Frøkjær« har man ufrivilligt formået at tegne et billede af, hvor meget den danske mediebranche elsker smagen af sig selv.

»Hver og én af de gæster, der kommer i studiet hos Frøkjær, har en masse at fortælle, som ville være interessant for de fleste at lytte til,« skriver Aminata Amanda Corr i denne kommentar om TV 2s program »Deja-vu med Frøkjær«, der, som navnet måske afslører, har Cecilie Frøkjær som vært. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I et klassisk samtalestudie sidder TV 2s Cecilie Frøkjær klar med benene over kors til at tage imod aftenens gæst.

Konceptet er, at Cecilie Frøkjær har inviteret en person ind, som hun har interviewet mange gange før over en lang årrække, til en snak om alle de gange, de tidligere har snakket sammen.

Det lyder måske som et noget navlebeskuende projekt, og det er det i særdeleshed også. Programmet handler nemlig ikke om noget.

»Men det bliver en tam omgang, omend hyggelig, fordi vi aldrig rigtig kommer længere ud end sandheden om Bubbers borgerlige navn, Helle Thorning-Schimdts blå negle og Sanne Salomonsens frisure.«


Det er båret frem af en god casting, der har sørget for interessante mennesker, der er hyggelige at lytte til, og som selv kan holde en samtale i gang.

Det er Bubber, Helle Thorning-Schmidt, Jan Gintberg, Hella Joof, Sanne Salomonsen og en række andre kendte danskere, vi alle kender.

Programmet hedder »Deja-vu med Frøkjær«, og det er næsten ikke til at beskrive, hvor rammende titlen egentlig er.

Sniksnakprogram

Lad mig forsøge: I studiet sidder aftenens gæst klar til at snakke med Cecilie Frøkjær om klip fra arkivet, hvor gæsten på et andet tidspunkt snakkede med Cecilie Frøkjær.

Undervejs kan Cecilie Frøkjær finde på at sætte et klip på pause og spørge aftenens gæst, om de kan huske, hvad de svarede til et spørgsmål i klippet fra arkivet.

Der bliver grinet og hygget over, hvor meget de på de gamle klip også grinede og hyggede, tilsat små analyser af, hvordan hår og tøj så anderledes ud dengang. »Alt er galt,« siger Cecilie Frøkjær om en tidligere korthårsfrisure.

Når der ikke er flere gamle klip til gennemgang, zoomer kameraet ind på aftenens gæst, som så får lov til at se alle klippene igen i en art kavalkade – og det får vi selvfølgelig også. Sikke tiden flyver afsted, når man har det sjovt.

Nu får aftenens gæst så lov til at komme med en afsluttende bemærkning om, hvordan det var at se alle de klip, hvor personen tidligere har snakket med Cecilie Frøkjær, én gang til. Denne gang på én gang.

Sidst men ikke mindst afsluttes programmet med, at vi får lov til at høre Cecilie Frøkjær snakke med sin makeupartist om, hvordan det var at snakke med aftenens gæster om dengang, hun en anden, tredje og fjerde gang snakkede med aftenens gæster. Og ikke mindst hvor hyggeligt det hele er.

Sandheden om Bubbers navn

Nu lyder det nok, som om jeg overdriver, men det gør jeg faktisk ikke.

Det er rammen for programmet. To gæster til hvert afsnit. Hvert afsnit varer en time. Og nu er det jo ikke, fordi al tv behøver være storslået kunst eller en Cavling-pris værdig, men jeg synes alligevel, at man skylder sine seere at tilbyde dem andet end en rundvisning i sit eget spejlbillede.

Særligt når det er lykkedes at caste et så spraglet og spændende persongalleri. Hver og én af de gæster, der kommer i studiet hos Frøkjær, har en masse at fortælle, som ville være interessant for de fleste at lytte til.

Men det bliver en tam omgang, omend hyggelig, fordi vi aldrig rigtig kommer længere ud end sandheden om Bubbers borgerlige navn, Helle Thorning-Schmidts blå negle og Sanne Salomonsens frisure.

»Deja-vu med Frøkjær« kan ses hver mandag på TV 2 Play og TV 2 CHARLIE.