Mediekommentar: »Bruuns stue« er krænkende spild af tid

Satirequizzen »Bruuns stue« lykkedes hverken som frækt krænkelsesshow eller reelt diskussionsforum for humorens grænser. Var der overhovedet nogen, der havde lyst til at være i studiet?

Kig på billedet: Er der overhovedet nogen, der ser ud, som om de har lyst til at være der? Værten Rasmus Bruun (i midten) havde konsulent Roger Matthisen, skuespiller Jesper Ole Feit samt sangeren og sangskriveren Annika Aakjær som de første gæster i krænkelsesquizzen »Bruuns stue«. Christian Ravn

Der sker noget underligt noget på DR2 i øjeblikket. I hvert fald hvis man kaster blikket på kanalens afdeling for satire. Befinder den sig simpelt hen i et vadested, for ikke at sige en krise lige nu?

Det aktuelle, vellykkede satireshow »Hvorfor taler vi ikke om mig?« kører ganske vist videre i det spor, der blev stukket ud, da vi fra de apolitiske 1990ere kastede os over livsstilssatiren – nu med en morsom, underfundig hudfletning af tidens internetskabte, narcissistiske kvindefigurer. Men DR har også følt, at tiden nu, hvor de politiske skel er til at skære sig på, kalder på en mere uforfærdet tilgang til den satire, som nogen frygter kan blive for håndsky, ja ligefrem udraderet helt og holdent af frygt for at støde nogen. Hvordan dog håndtere krænkelsesparatheden i satireformat?