Kulturlivet reagerede hurtigere end erhvervslivet på den russiske invasion af Ukraine. Man flåede forestillinger og udstillinger af plakaterne. Koncerten med operasangeren Anna Netrebko blev aflyst i Musikhuset i Aarhus, Horsens Kunstmuseum aflyste udstillingen »Fragile« af de russiske Petschatnikov-søstre, ligesom Tjekhovs »Ivanov« alligevel ikke bliver opsat på Aalborg Teater i den kommende sæson.

Der er dog markant forskel på konsekvenserne for henholdsvis kultur- og erhvervslivet. Musikhuset i Aarhus har i modsætning til Rockwool ikke 1.200 russiske medarbejdere at tage hensyn til. Horsens Kunstmuseum har modsat Ecco ikke 250 fysiske butikker, som risikerer at blive nationaliseret. Og Aalborg Teater står ikke over for truslen om et trecifret milliontab, som Brødrene Hartman kigger ind i.

Alle de nævnte virksomheder følger de internationale sanktioner mod Rusland, som er politisk vedtaget. Alligevel udskammes de i den offentlige debat af magthavere, meningsdannere og menigmænd, der opfordrer til boykot af de pågældende virksomheder. Hermed afkræves private virksomheder at tage et større moralsk ansvar end vores folkevalgte politikere.

Men det er en gratis omgang at kræve boykot af danske virksomheder, der fortsat opererer i Rusland, når man ikke selv skal betale regningen.

Man må samtidig spørge, om kritikerne af Rockwool, Ecco og Brødrene Hartman selv lever op til deres moralske principper? Har de for eksempel husket at slukke for gasfyret, eller er det for ubekvemt?

Det er nemlig bemærkelsesværdigt, at det først og fremmest er private virksomheder, der står for skud, mens Ørsted – hvor staten er hovedejer – er sluppet mere nådigt, selv om energikæmpen fortsat importerer russisk naturgas i store mængder. Selvom Stine Bosse får ondt i fødderne, når hun skal gå et nyt skomærke til, så gør det nok mere ondt, hvis man må slukke for sit gasfyr.

Ingen opbakning

Vi lever i moralismes tidsalder, hvor udskamning er blevet det nye supervåben. Et våben, som den ukrainske præsident, Zelenskyj, også ynder at bruge.

Den ukrainske regering står således bag flere kampagner imod internationale virksomheder så som Nestlé, der blandt andet viser ødelagte bygninger med teksten »sponseret af Nestlé«. I sidst uge annoncerede Ukraine, at lignende kampagner vil ramme danske virksomheder, hvis de ikke forlader Rusland.

Ifølge Zelenskyj er virksomhederne med til at finansiere Ruslands krigsmaskine og er således medansvarlige for krigen. Men Rockwool, Ecco og Brødrene Hartman er ikke medansvarlige for krigen, og det fortjener derfor ikke klapsalver, når Zelenskyj retter skytset imod navngivne vestlige virksomheder.

I stedet for at kritisere danske virksomheder med aktivitet i Rusland, bør danske politikere forsvare dem – så længe virksomhederne overholder restriktionerne. Den opbakning må de danske virksomheder dog indtil videre se langt efter.

Jakob Ellemann-Jensen (V) tøver med at svare på, om danske virksomheder skal gå enegang og forlade Rusland. Til gengæld er han sikker på, at Danmark ikke skal gå enegang med handelsforbud mod Rusland.

Men danske virksomheder har ikke en større moralsk forpligtelse end den danske stat. Det burde vores politikere og koret af kritikere indse.