Kulturkommentar: Vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke gør mænd til de nye tabere

Der er et eller andet fuldstændig forkert, når der er så voldsom slagside for de unge mænd på karaktergennemsnittet, skriver Jane Sandberg i denne kulturkommentar.

»Det må ikke være nemt at være mand i disse år (...) De er bange for at træde forkert. De er bange for at bruge ord, som støder, eller opføre sig på måder, der kan opfattes som krænkende,« skriver Jane Sandberg, direktør for Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation, i denne klumme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige før sommerferien lammedes stort set hele nyhedsstrømmen, da en undersøgelse fra Dansk Erhverv viste det ret opsigtsvækkende resultat, at forskellen mellem kvinders og mænds karaktergennemsnit på landets gymnasier på 15 år er firedoblet. I kvindernes favør.

Det betyder, at kvinder nu har adgang til en lang række videregående uddannelser, hvor mænd aldrig kommer til at sætte deres ben. Deres karakterer er simpelthen for dårlige.

Det må ikke være nemt at være mand i disse år.

Ikke sjældent taler jeg med mænd, som giver udtryk for, at de på den ene side fuldt ud støtter kampen for ligestilling, men på den anden famler sig frem. De er bange for at træde forkert. De er bange for at bruge ord, som støder, eller opføre sig på måder, der kan opfattes som krænkende.

Det er mænd, som er rundet af livserfaring og både er oplyste og reflekterede. Ofte er de fædre til døtre, som de selvfølgelig ønsker kommer til at være voksne i en verden, hvor det at være kvinde ikke er en forhindring for at opnå, hvad man gerne vil.

Jeg forstår godt de mænd. For pokker, hvor må det være en vanskelig balancebom at gå på. De fleste af dem, jeg har talt med, har egentlig slet ikke lyst til at bevæge sig ind i det rum. Ikke fordi de ikke har holdninger, men fordi de er bange for, hvordan deres ytringer vil blive mødt. Bare fordi de er udtalt af hvide, midaldrende mænd.

Den mur af vrede og indignation, som rammer de få, der alligevel vover, er massiv. Men ingen vinder ved, at begge sider ikke bliver hørt.

#Metoo-bølgen og den offentlige samtale om ligestilling – hvad enten vi taler om køn eller mørke pletter i vores fælles historie – har uden tvivl bragt meget godt med sig. Det har været en nødvendig samtale. I Birgitte Possings glimrende bog »Argumenter mod kvinder« kan vi læse stribevis af eksempler på, hvordan kvinder er talt ned og forsøgt gjort tavse gennem historien. Vi skal virkelig passe på, at vi ikke blot kommer til at gentage den historie med omvendt fortegn. Den slags historiske spor burde skræmme.

Vi skal være meget opmærksomme på, at vi i iveren efter at rette op på indlysende skævheder og afdækning af blinde vinkler ikke gør mænd til de nye tabere. Simpelthen ved at gøre dem tavse. Undersøgelsen fra Dansk Erhverv burde være en politisk øjenåbner. For et eller andet er jo fuldstændig forkert, når der er så voldsom slagside for de unge mænd.

Når vi ikke formår at skabe uddannelsessystemer, hvor alle køn har reelle muligheder for at udfolde potentialer, er det os alle, som taber.

Vi mangler vigtig viden om, hvordan vi kan lykkes med at skabe lige muligheder for alle. Uanset køn. Forhåbentlig er der politikere, som ser alvoren og gør noget. Helst med det samme. Med den historiske viden om, hvad undertrykkelse og mangel på muligheder har gjort ved kvinder, er det simpelthen for dumt, hvis vi bare går i ring og fortsætter – denne gang med mændene som de undertrykte.