Kulturkommentar: Ny undersøgelse udstiller fem problemer med #metoo-debatten

De højeste stemmer i den offentlige debat skal også anerkender de problemer, som #metoo rummer, skriver Lasse Marker i denne kulturkommentar.

Lasse Marker er ceo Why Consulting – Kulturlivets rådgivere. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR/Privat
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en ny rapport svarer hver femte lønmodtager, at de har været udsat for krænkelser på deres arbejdsplads indenfor de seneste 12 måneder. Forskerne bag undersøgelsen kalder resultatet forventeligt. Undersøgelsen udstiller dog en række problemer med #metoo-debatten.

For det første spænder oplevelserne fra uønskede seksuelle kommentarer om tøjvalg til faktiske voldtægter. Selvom forskerne bag undersøgelsen skelner mellem kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed og tvang, er det problematisk at tale om uønskede komplimenter og voldtægt i samme åndedræt. Der er derfor brug for en skarpere adskillelse mellem personale- og straffesager.

For det andet er arbejdspladsen et af de steder, hvor flest finder deres partner. Ifølge en undersøgelse af Analyse Danmark har mere end hver 10. dansker fundet deres nuværende partner på jobbet. Det er derfor problematisk at kategorisere en uønsket flirt som en krænkelse med mindre der er tale om chikane eller magtmisbrug.

Det er desuden problematisk, at det alene er op til den ene part at afgøre, om der er sket en krænkelse. Ligesom vi i straffesager skelner mellem forsætlighed og uagtsomhed, bør vi også medtænke intentionen bag handlingen. Hvis man tiltaler en person med et andet pronomen, end vedkomne ønsker, bør det ikke betegnes som en krænkelse, medmindre det er gjort bevidst nedsættende.

For det tredje viser undersøgelsen, at næsten ligeså mange mænd (18,3 procent) som kvinder (26,4 procent) har oplevet grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen. Alligevel har offentligheden fortsat ikke kendskab til en eneste kvinde, der er blevet fyret på baggrund af en #metoo-sag. #Metoo-bevægelsen hævder ellers, at opgøret ikke handler om køn, men om ordentlighed. Tallene fortæller dog en anden historie.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at mange i ordentlighedens navn selv viser deres grimmeste sider frem. Hævn, udskamning, mistænkeliggørelse og sladder bliver retfærdiggjort, så længe det er rettet imod #metoo-mænd.

For det fjerde er der ifølge forskerne ikke grund til at tro, at problemet med krænkelser er isoleret til mediebranchen og Christiansborg. Det viser dels, at der er en grad af tilfældighed over, hvem der er blevet væltet. Samtidig betyder det, at der er få, der er blevet gjort til syndebukke for manges ugerninger. Den offentlige udskamning af #metoo-mændene har derfor også været ude af proportioner.

For det femte fremhæves det, at mange virksomheder tager krænkelser mere alvorligt end tidligere, da det kan ramme virksomhederne hårdt, hvis sagerne ikke håndteres ordentligt. Det betyder dog også, at der er flere ledere, der træffer beslutninger på baggrund af frygt.

Denne uge fortalte den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen til Ekstra Bladet, at han sidste år blev bortvist fra Bauer Media (hvor han skulle lave podcasts, red.), da direktøren var bange for intern uro, da tre unavngivne kvinder havde følt sig krænket over Dorphs tilstedeværelse. Hvis det er rigtigt, er der ikke alene tale om svag ledelse, men også om tre kvinder, der har brugt #metoo som et magtinstrument til at få fjernet en kollega, de ikke bryder sig om.

Hvis #metoo-debatten skal bringes videre og samle frem for at splitte, er der brug for, at de højeste stemmer i den offentlige debat også anerkender de problemer, som #metoo rummer.