Hvis nogle for et par måneder siden havde lokket med en aften foran fjernsynet med kommunalvalg i bedste sendetid, ville jeg have fundet det tilbud nogenlunde så lidt fristende som en arbejdsdag i boligforeningen. Men jeg skal love for, at jeg er blevet omvendt.

For vores to statslige tv-kanaler og en hær af lokale medier har de seneste uger vist, at lokalpolitik kan formidles journalistisk nærværende og i den grad falde ind under kategorien »gode historier«. Hold nu op, hvor har medierne været dygtige og grundige i deres dækning af Kommunalvalg-21.

Det gælder ikke bare DR og TV 2, men sådan set også rigtig mange lokale medier, hvor flere ovenikøbet har givet fri adgang til deres dækning af valget.

Det kan undre, at det først er nu, at de landsdækkende medier bruger så mange kræfter på at dække det nære demokrati så omfattende, for valget om pladserne i de 98 kommuners kommunalbestyrelser kommer jo meget tættere på vores hverdag, end hvad der foregår i Folketingssalen eller i EU.

I byrådssalene er det dit barns børnehave, dine gamle forældres plejeforhold og dine fritidsfaciliteter, der er til forhandling. Alene af den årsag burde et kommunalvalg altid være godt stof i medierne.

Men der er også en anden grund. Kommunalpolitik kan meget vel være vejen til at få involveret de mange unge, som simpelthen ikke gider partipolitik, i demokratiske samtaler.

Nu skal man jo ikke forveksle manglende partibog med vigende interesse og engagement. Det oplevede jeg selv, da jeg zappede lidt rundt på TV 2s regioner på valgaftenen. Lige der midt imellem valgflæsk og novemberstøvregn genvandt jeg lidt af troen på vores nærdemokrati og de kommende generationers politiske engagement.

For på min tv-skærm tonede 23-årige Caroline frem foran et valgsted på Langeland.

Som rigtig mange andre unge, havde hun – indtil hun deltog i et valgmøde og mødte sine lokale politikere – ikke berøring med lokalpolitik. Men på mødet havde hun taget ordet og givet udtryk for sin utilfredshed over, at de unges behov ikke havde nok politisk fokus. Når man bor på Langeland, er det et problem, at den mangelfulde offentlige trafik gør det svært at bevæge sig mellem øen og »fastlandet« Fyn.

Det er også et problem, at de unge ikke har et sted at gå hen og være sammen. De udfordringer fortalte Caroline sine politikere om på mødet. Og hun bad om svar. Hun blev mødt af en lyttende borgmester, der lovede handling. Da kameraet fangede hende i støvregn og novemberkulde på valgaftenen, så vi en ung kvinde, som var blevet demokratisk vakt.

Hun havde nemlig oplevet, at vejen mellem borger og politiker var kort, og at hendes mening havde vægt. Og som hun sagde med et skævt smil, »altså, nu jeg har jo hans mail«.

Mon ikke både Caroline og alle vi andre efter dette års dækning af kommunalvalget har fået meget mere lyst til at følge med, også efter rævekager og svinestreger er blevet vekslet til konkrete samarbejder i hele landet?