Kulturkommentar: Joy Mogensen svigter fans og sportsfolk

Hver gang danske sportsudøvere deltager i begivenheder i kontroversielle stater, skal de på ny forholde sig til den politiske situation. Og der er ingen hjælp at hente hos kulturminister Joy Mogensen (S), der afviser landstræner Kasper Hjulmands opfordring til at tage politisk ansvar.

Under kvartfinalen ved EM mellem Tjekkiet og Danmark holdte en dansk fan et regnbueflag op, men det blev hurtigt konfiskeret af vagterne ved det aserbajanske stadion. Fold sammen
Læs mere
Foto: DARKO VOJINOVIC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hey gay boy, welcome to Baku« lød det fra lokale vagter iført officielle UEFA-veste, da den danske fodboldfan Kristoffer Føns fik konfiskeret et regnbueflag under Danmarks kvartfinale mod Tjekkiet i Aserbajdsjan.

Ifølge organisationen ILGA Europa er Aserbajdsjan det værste land i Europa at være homoseksuel i. Alligevel har kulturminister Joy Mogensen ikke taget afstand fra episoden og har dermed efterladt den danske fan alene i kampen for mangfoldighed.

Heller ikke UEFA har beklaget hændelsen, men har i stedet anklaget den danske fan for at være »voldsomt beruset«. Pinligt!

Tilbage i april skrev jeg i nærværende avis, at Joy Mogensen havde overladt kulturministerposten til den danske landstræner, Kasper Hjulmand. Dengang meddelte kulturministeren, at regeringen ikke vil bestemme, om Danmark skal boykotte VM i Qatar, men at den beslutning ligger hos idrætsorganisationerne. Joy Mogensen brugte hermed armslængdeprincippet til at undgå at tage et politisk ansvar. I stedet overlod hun det til DBU og landsholdet at bestemme, hvilken holdning Danmark skal have til totalitære regimers brud på menneskerettigheder.

Nu efterlyser Kasper Hjulmand en national idrætspolitisk strategi, så det ikke er op til udøverne at forholde sig til diskussioner om menneskerettigheder, uanset om de skal spille kvartfinale i Aserbajdsjan, til VM i Qatar eller dyste ved OL i Beijing.

Heller ikke denne gang er Joy Mogensen dog parat til at påtage sig et politisk ansvar. Til DR udtaler hun, at det ikke er en god idé, at politikere tager beslutninger på vegne af idrætsforbundene. Mens flere partier, blandt andet SF og Enhedslisten, bakker op om forslaget, gemmer Joy Mogensen sig således endnu engang bag et armslængdeprincip.

Men det er naivt, når kulturministeren insisterer på, at »sport er sport, og politik er politik«. Så længe regeringen tror, at sport og politik kan holdes adskilt, tillader man diktaturstater som Aserbajdsjan, Qatar og Kina at bruge sportsbegivenheder til at legitimere brud på menneskerettigheder.

Hvis man vil dette til livs, kræver det, at regeringen og Folketinget anerkender, at sport og politik ikke længere er adskilte størrelser, og påtager sig et politisk ansvar i stedet for at skubbe sorteper videre til idrætsorganisationerne, udøverne og fansene.