Kulturkommentar: Ja, jeg betaler alle mine tre børn en krone per side, de læser. Der er udbetaling hver måned

Det bedste middel mod at lade sig stresse af mennesker, der bare ikke fatter en dyt, er at søge ind i skønlitteraturen, skriver Kresten Schultz-Jørgensen, der selv kan mærke en forskel på, dengang han var et »accelerationsmenneske, der råber beskeder i en mobiltelefon«, og nu, hvor han læser mindst tyve minutter om dagen.

Kresten Schultz-Jørgensen er ceo hos virksomheden Oxymoron Communications. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man er omgivet af idioter, der ikke forstår en dyt af det hele, kan man vælge en af tre modeller.

Man kan råbe ad dem, indtil de fatter problemets omfang. Overfuse dem, så de kan lære det. Eller man kan søge flugten i fysisk udfoldelse som at løbe maraton eller gennemføre en ironman.

Endelig kan man finde en højere mening gennem healing og meditation.

Jeg har selv prøvet alle tre modeller indgående og er bekendt med både fordele og ulemper. Så jeg vil anbefale en fjerde model: At læse gode romaner.

Jeg har selv læst bøger, siden jeg lærte at stave. Men i perioder er jeg kommet fra det. Er røget i hamsterhjulet. Er blevet et selvoptaget accelerationsmenneske, der råber beskeder i en mobiltelefon midt i et S-tog.

Men når jeg læser noveller og romaner mindst tyve minutter om dagen, kan jeg mærke en forskel. Jeg fornemmer et større billede. Jeg fornemmer, at der findes andre måder at se verden på.

Hjerneforskningen har for længst bevist det. Læsning af skønlitteratur blot ti minutter om dagen fører til ret dramatisk reduktion af stress og en forøgelse af både empati og perspektiv.

Og lige så vigtigt: Man bliver et mere velfungerende menneske og dermed en bedre chef, kollega, ven og elsker. Den socialpsykologiske forskning beviser, at regelmæssig læsning af god litteratur forøger social forståelse og følelsesmæssig intelligens.

I mødet med Tove Ditlevsens, Dostojevskijs og Karen Blixens personer, for slet ikke at tale om alle de nye stemmer i den moderne litteratur, bliver man bedre til at forstå andre. Til ikke at sætte sine egne behov i centrum for enhver beslutningstagning.

Og det sker automatisk, lidt efter lidt. Det er ikke viljeshandling, som når man er på lederkursus. Det er en træning af hjernens empatimuskel.

Som Margrethe Vestager, næstformand i EU-Kommissionen, siger i den aktuelle bog »Hvem er bange for Moby Dick« om de læsende ledere: »Det virker ikke for mig med en ledelsesbog, hvor et stof allerede er fordøjet. Der skal nye kalorier på, som man selv kan tage og gøre med, hvad man vil. Og det får man kun i skønlitteraturen.«

Så det er en god idé at læse lidt, hvis man gerne vil skifte idioterne ud med rigtige mennesker. Hvis man vil råbe lidt mindre og forstå lidt mere.

Mine egne staldfiduser? Jeg er medlem af to bogklubber, der ikke tager nej for et svar. Den ene er en klub af fem herrer, der igennem 15 år har læst de russiske, franske og angelsaksiske klassikere. Vi mødes til fem middage om året, og hvis man ikke har læst pensum, får man karantæne i et år. Det plejer at hjælpe.

Bogklubben holder os ude af de værste problemer. Vi tilhører alle den ekstroverte type, og jeg tør slet ikke at tænke på, hvor vi ville være uden bogklubben.

Den anden bogklub er i firmaet. Vi har læst både Houellebecq og Nabokov. Jeg troede ellers, at unge mennesker var lidt snerpede. Det er de så ikke, hold da op.

Andre tips? Ja, jeg betaler alle mine tre børn en krone per side, de læser. Der er udbetaling hver måned.

Nå, er det ikke dyrt? Jo, men det er billigere end alternativet. Min søn på 20 har lige læst Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, stik den.

Øh, er det så ikke en moralsk falliterklæring at bestikke børn for at læse? Og at drikke rødvin i en bogklub?

Who cares. Det er en hjernekamp, og vi er bagud.