Kulturkommentar: Inkvisitionen er nu for alvor kommet til Danmark – og den vil af med alt, hvad der lugter af elite

Vi er skridt for skridt på vej til at lave en udrensning af det elitære, skriver Kresten Schultz Jørgensen i denne kulturkommentar.

Kresten Schultz-Jørgensen er administrerende direktør hos virksomheden Oxymoron. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er befriende, at folkelige kræfter i disse dage modigt angriber arkitektskolen i København for at være elitær.

Dét er den nemlig.

Det er svært at komme ind på den, og den er fuld af kompetente undervisere, der kan noget særligt inden for – øh – deres fag.

Arkitekten Henrik Valeur mener i fagbladet ByrumMonitor, at Det Kongelige Akademi, som skolen rettelig hedder, både i sit navn, profil og sin geografiske placering i hovedstaden har en ‘elitær udstråling’ som kan virke ‘ekskluderende’.

Og det er jo så sandt, som det er sagt. Alene ordet akademi: Det klinger af elite og eksklusion. For slet ikke tale om ordet kongelig, der jo oser af fine fornemmelser og maskulint magtmisbrug.

Så nedlæg dog lortet. Kom ud af institutionen, skriver kammerat Valeur i en prosa, der klinger skønt af soldaterråd og støvletramp, ud i virkeligheden og mød de andre der, hvor de befinder sig: Lej et forretningslokale i Ishøj Bycenter, indret en pram i Nakskov Havn.

Sådan skriver han faktisk. En herlig udrensning af det elitære, der jo trækker på fascismens og kommunismens velsignede had til alle åndsfyrster. Vi skal ud af salonerne, ud på gaden, ud på markerne. Der, hvor alle særlige privilegier er pillet af de kloge, og hvor det jo ligner ‘demokrati’, når folkeflokken marcherer.

Det er den helt rigtige vej at gå. Kinas kulturrevolution. Rusland, der i hele tre omgange har tømt landet for elite. Lenin tog borgerskabet, Stalin de intellektuelle og Putin alle dem, der bare tænker stort.

Udrensninger kan noget, når vi rigtig tager fat. I Orwells roman 1984 forbyder man alle de ord, der er farlige, og som kan virke elitære. Til sidst er der kun to tilbage: krig og fred. Ingen fine fornemmelser, kun de uniformer, som folket er fælles om.

Det er skønt, at inkvisitionen nu for alvor er kommet til Danmark.

Væk med smagsdommerne og eksperttyranniet, sagde Anders Fogh Rasmussen for snart tyve år siden. Så kunne de lære det, forskerne og eksperterne. Nu var kampen i gang.

Og i dag er næsten alle enige, både politikere og den herlige woke-bevægelse, som kammerat Valeur vel er rundet af. Ned med konger og herremænd, elitære kunstnere og forskere, der ikke først og fremmest forsker i etnisk eller seksuel ekskludering.

Honnør for Jylland, honnør for provinsen, honnør for Inger Støjbergs kaffebord og rustne Corolla, statsministerens makrelmadder, skurvogne og bycentre. Honnør for alle små instinkter, mindreværd og støvletramp.

Ned med dem, der gør sig umage, snobberne og de dygtige. Det, som ikke alle har, må ingen få, overhovedet. Det er det smukke ved den danske inkvisition.

Fri adgang til flyvelederuddannelsen – den er alt for ekskluderende. Fri adgang til hjertekirurgi. Nedlæg højskolerne. Højskoler, alene ordet er jo udemokratisk.

Og lad os lukke Det Kongelige Teater. Kongelig? Hvad fanden bilder de sig ind? Opløs balletten, og lad alle danse. Flyt scenerne til Ballerup. Brænd tylskørterne og balletskoene, de seksualiserende og kvindeundertrykkende symboler på en nedladende overklassekultur.

Endnu bedre: Luk Kongens Nytorv, hvad ligner det med sådan et navn? Store Kongensgade? Endnu være. Bredgade? Døb den om til Smallegade.

Der kan inkvisitionen marchere. Det er så befriende med dette had og denne vrede, når endnu en åndsfyrste trækkes op på skafottet.

Vi elsker jo den herlige lyd af støvletramp før daggry.