Kulturkommentar: Det her er sommeren, hvor ferien er strandet i en kuffert i en iltfattig, europæisk lufthavn

Vores rejsekultur har defineret, hvem danskerne er. Hvem er vi så på den anden side af en sommer, hvor flyrejser har været et maraton i logistik? Sådan spørger Berlingskes kulturredaktør i denne kommentar.

Lufthavnen i København har denne sommer været præget af aflysninger og strejker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilken sommer er det i år? Er du i tvivl, så tag blot et kig på billederne af den forældreløse bagage, der hober sig op i de europæiske lufthavne.

Kuffert efter kuffert fyldt med sirligt forberedte rejsedrømme, der aldrig er blevet pakket ud.

Det er sommeren, hvor den fælles rejsekultur, der er en stor del af danskernes selvopfattelse og identitet, er blevet en anelse forandret. I år vil kantinesnakken efter ferien ikke kun være fyldt med de sædvanligt pralende historier om pittoreske destinationer og en fuldendt drink under en evig Instagram-værdig skyfri himmel.

»Hvordan var din ferie?«

Svaret på det spørgsmål vil også være historier om opbrudte familieferier, hvor den ene del, der havde booket gennem SAS, aldrig nåede frem. Om ferietøj, der aldrig blev taget i brug, fordi det kørte ensomt rundt på et bagagebånd et sted ude i en random verdensdel. Om venner og slægtninge udenlands, man havde set frem til at genbesøge, men som man aldrig kom frem til.

Og ensomme, frustrerende stunder i telefonkøernes alenlange ventetid for blot at blive mødt af en generisk servicestemme i den anden ende, der er lige så hjælpeløs som én selv.

Drømmen om at ankomme til et feriested i lige så glamourøs stil, som lækre scener gennem filmhistorien har udstedt besnærende løfter om, har med denne sommers rejsekaos vist sig at være stendød. Den har ingen gang på Jorden længere.

Vi bliver ikke mødt af en glitrende flyrejse med evig champagne som i Britney Spears musikvideo til sangen »Toxic«. Realiteterne ude i ferieland har ramt os, og de er altså ikke sexede giftige.

Vi er snarere alle endt som statister i en mareridtslignende scene i HBO-serien »White Lotus«, hvor den umiddelbart smukke ferie på et roligt resort hurtigt viser sig at være et lille stykke veludført, moderne helvede, man hurtigst muligt vil væk fra.

Nathalie Ostrynski, kulturredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Vi drømmer hver sommer om at stige ud af flyveren i nypresset tøj efter at have gennemført en smooth flyrejse. Men med mindre man gør et seriøst indhug i friværdien og tager den på første klasse, er al glamour efterhånden helt eroderet fra rejsen. Man får endda selv lov til at bære sin indcheckede bagage op på bagagebåndet i nogle lufthavne.

Klimaforkæmperne vil helt efter bogen håbe, at al raseriet mod flyselskaberne resulterer i flere togrejser og staycations. Det er også fantastisk, hvis vi bliver bedre til at rejse i eget land og og i landene lige omkring os. I stedet for at haste sydpå, så snart en friweekend melder sig i kalenderen. Men frustrationen over efterladte kufferter, aflyste afgange og generelt kaos derude i lufthavnen skal nødigt slå alt for store flager af vores rejselyst og nysgerrighed, så vi kun vil være derhjemme.

Over flere årtier har det klædt danskerne at ryste landsbyen af sig, bevæge sig ud i verden og hjemmevant kende til alt fra japansk ramen til kroatiske kyster. Der er kommet et ordentlig skud verdensborger ind i vores dna, og det har haft den dejlige sideeffekt, at det også har gjort os klogere på, hvem vi selv er.

Backpackerne viste vejen for alle andre, da de tog den hele verden rundt i i 80erne og 90erne med deres Lonely Planet-guide i rygsækken. Den store, brede middelklasse fulgte efter i en mere renskuret version uden dreadlocks og joints. De ville også gerne se, hvad det der Mexico og Thailand var, som de unge kom hjem og fortalte om. Indtil alle med bare det mindste økonomiske overskud mente, at en rejse udenlands flere gange om året var en fundamental menneskeret.

Store dele af vores kultur er i dag bygget op omkring udenlandsrejser. Samfundets årshjul er sin egen evige vekslen mellem arbejde og rejsen ud. Vi har gladeligt taget endnu en tur rundt i hamsterhjulet, fordi vi vidste, at på den anden side ventede FERIEN. Sociale mediers vejrtrækning eksisterer også på basis af den evige billedstrøm ude fra feriedestinationernes paradis.

Lad os bare indrømme det. Vi vil heller ikke selv være de samme uden rejsen langt væk. Bare engang imellem.

Rejsen i ferietid har været en markant del af vores senmoderne identitet. Hvis det pludselig ikke længere er så fedt at rejse ud, hvem i alverden er vi så? Hvis vi ikke orker al besværet med flyrejsen, hvad sætter vi så forrest i H.C. Andersens tyndslidte sætning om at…(ja, du kender selv resten)?

Nu står vi med håndbagagen i hånden. Og skal selv finde på en helt ny destination.