Kulturkommentar: Børns liv foregår indendørs. En generations forhold til naturen er ved at forsvinde

Mens de voksne skændes om, hvad der er finest, opera eller håndbold, forsvinder en hel generations forhold til naturen, skriver Kresten Schultz Jørgensen i denne kulturkommentar.

Vi er ved at tabe en hel generation, mener Kresten Schultz Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min første erindring er et hul i jorden. Det var før internettet og udendørs var der, hvor man voksede op.

Vi gravede huller, som man kunne gemme sig i. Lavede bål og stjal æbler og faldt ned fra træer og fik lov at sove udendørs, hvis vi plagede længe nok.

Men det er vist slut med dét i forstæderne. Tal fra Friluftsrådets undersøgelse tilbage i 2018 viser, at 59 procent af de under 15-årige aldrig har været alene i naturen med deres venner. 50 procent af dem har aldrig været ude i mørke og set på stjernehimmelen.

Det er en kulturrevolution af de rigtigt dårlige. Mens de voksne skændes om, hvad der er finest, opera eller håndbold, forsvinder en hel generations forhold til naturen.

Aha, tænker man måske, hænger det sammen med de sociale mediers og skærmenes helt store indtog. Ja, børnenes skærmtid har siden 2010 været i voldsom vækst og overstiger allerede nu 4 timer. I gennemsnit. Dagligt.

Her er lidt flere tal. 39 % af de 2-6-årige har ikke prøvet at bade i havet. 49% har ikke prøvet at brænde sig på en brændenælde.

Og så fremdeles. Vi er midt i en kulturrevolution, der flytter børnenes liv indendørs, og som har enorme konsekvenser.

For det første de kropslige og motoriske. Overvægt og manglende fysiske færdigheder er i sig selv et problem, der er livsforandrende for det enkelte menneske, og som vil blive en hovedudgift på nationalbudgettet i årtier frem.

Dernæst noget endnu værre: At der er en direkte sammenhæng mellem den manglende tid i naturen og så eksplosionen i mental mistrivsel og lidelser som depression, søvnmangel, angst og ensomhed.

Forskningen viser det tydeligt: Vi er biologiske dyr, og hvis menneskets krop ikke udsættes for de sanseindtryk, som naturen tilbyder, men i stedet kun udsættes for stillesiddende skærmtid, ja så går det rigtigt, rigtigt galt.

Og så problem nr. 3, der handler om at passe på naturen, klimaet, miljøet. Sagt enkelt: Hvis ikke man kender naturen, vil man også være rigtigt dårlig til at passe på den. Klimaforandringer? Kan vi ikke bare bruge airconditioning?

Det gode er, at løsningerne måske ikke er så vanskelige. Vi kan som forældre godt tage børnene med i ud i det grønne. Vi kan også slukke for skærmene, en gang imellem. Lade dem kravle op i træer, grave huller, bygge huler, samle biller.

Og så er der det politiske. Jeg fornærmer nok ingen ved at sige, at det aktive udeliv i dag er spredt på mange gode viljer, der ofte ikke taler sammen. Nogle vil styrke faciliteterne, shelters og vandrestier. Nogle vil styrke naturdannelsen i folkeskolen. Nogle vil idrætten. Og nogle vil fremfor alt passe på naturen, ikke børnene.

Men tingene hænger sammen. Hvis naturen skal være mere for flere i Danmark, har vi behov for en fælles retning for fremtidens aktive udeliv.

Det var også ambitionen med topmødet Outdoor Summit, der i sidste uge samlede forskere, foreningsfolk og politikere. Det er der, jeg har tallene fra – og der er mange flere, som man kan finde på topmødets website.

Vi mangler kort sagt ikke viden om problemets omfang. Kun fælles fokus fra områder, der i dag tænkes adskilt: Sundhed, miljø, kultur, uddannelse.

En fælles indsats for det aktive udeliv – med fokus også på børn. Hvilke politikere tager teten, i regeringen, folketinget, kommunerne?

Det haster. Vi taber en generation.