Han havde godt med mascara om øjnene. Ring i næsen og læderbukser. 

Og da orgiet endelig gik i gang, og både drenge og piger vred sig æggende i det dunkende glasdiskotek til hans falsetstræbende vokal, var det en nærgående, fræk fyr, der med et snuptag sled T-shirten af ham, så han stod i et glitrende hylster af gennemsigtig, sort tyl, der ikke skjulte brystvorterne.